Undervis i veterinærsygepleje og merkantile fag på Organia ved Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at undervise unge inden for veterinærsygepleje samt merkantile fag – og bidrage med din faglige viden i et inspirerende læringsmiljø? Så bør du se med her.

Uddannelsen er placeret på Organia, der er HANSENBERGs brancheskole for uddannelser inden for dyr og jordbrug. Organia har fokus på et godt socialt miljø og elevernes udvikling, og vi har en tæt relation til hele branchen. Skolen er beliggende i attraktive omgivelser lige uden for Kolding.

Vi tilbyder
Et job, hvor din primære opgave er at undervise i praktiske og teoretiske fag på uddannelsens grund- og hovedforløb. Undervisningen gennemføres som almindelig holdundervisning, projektundervisning samt som laboratorie- og klinikundervisning.

Du kommer til at indgå i et stort og ansvarsbevidst team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker m.fl. Sammen sætter I klare faglige og pædagogiske mål for teamets arbejde – samt koordinerer og sikrer, at målene nås. Som udpræget teamplayer vil du gøre dit til, at teamet er velfungerende, målrettet og effektivt.

Din profil
Du har stor passion for dine fagområder og har udpræget pædagogisk talent for at koble din teoretiske viden med det praktiske arbejde, så eleverne oplever en lærer, der har tjek på både teori og praksis.

Du arbejder ud fra en anerkendende tilgang, og du er en god rollemodel for eleverne. Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev optimalt – både fagligt og personligt.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet veterinærsygeplejerske med erfaring fra almen praksis – gerne smådyrsklinik
  • har en merkantil baggrund, så du også kan undervise i kommunikation, økonomifag, markedsføring samt erhvervsinformatik
  • har bred veterinær interesse for fx veterinær sygeplejelære, væsketerapi, røgt og pleje af smådyr, arbejdsmiljø, laboratoriearbejde, anatomi, veterinær hygiejne og reproduktion.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid som faglærer i en tjenestemandslignende stilling. Lønnen fastlægges efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10), som blandt andet indeholder en fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 %.

Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen. Kandidater med de rette kompetencer har mulighed for tillæg til grundlønnen.

Har du ikke allerede en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Dip­lomuddannelsen i erhvervspædagogik jf. § 12 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 953 af 22/6 2023. Uddannelsen betales af skolen.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest fredag den 21. juni 2024 kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jens Jacobsen på telefon 2368 4270 / jja@hansenberg.dk eller veterinærsygeplejerske Kate L. Kristensen på telefon 2083 1612 / klk@hansenberg.dk.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skovvangen rekrut, Skovvangen, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065292

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet