Underviser med sundhedsfaglig baggrund til Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pr 1. september 2023 søger vi underviser i de uddannelsesspecifikke/sundhedsfaglige fag på grundforløb 2 og hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelserne.

Det primære arbejdssted vil være i Kolding, men undervisning og møder på vores afdelinger i Vejle, Fredericia og Horsens kan forekomme.

 

Vi søger en person med sundhedsfaglig baggrund fx sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, fysio-/ergoterapeut, socialrådgiver el.lign. Det er afgørende, at man brænder for den pædagogiske og didaktiske opgave og tør sætte sig selv i spil i undervisning af en differentieret elevgruppe.

 

Vi tilbyder et spændende job i et udviklingsorienteret og professionelt undervisningsmiljø. Som underviser kommer man til at indgå i et team af engagerede kolleger, der alle arbejder tæt sammen om elevernes læring. Vi lægger stor vægt på fælles forberedelse og pædagogisk refleksion.

 

De primære opgaver bliver:

  • Undervisning i grundlæggende sundhedsfaglige emner på grundforløbet.
  • Undervisning på hovedforløbet i sociale, kommunikative, sundheds og sygdoms faglige fag som social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistentuddannelsen retter sig imod
  • Kontaktlærerfunktion.
  • Opgaver i forhold til planlægning, afvikling, evaluering og udvikling af konkrete undervisningsopgaver.
  • At indgå i tværfaglige undervisningsteams, der skal sikre en høj grad af tværfaglighed, koordinering, udvikling og kvalitet i uddannelsen.
  • At deltage i forskellige typer af pædagogisk, didaktisk og fagligt udviklingsarbejde, særligt i forhold til skolens strategiske indsatsområder.

 

Vi forventer, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse.
  • har fem års relevant praksiserfaring og meget gerne inden for den primære sundhedssektor i kommunerne.
  • gerne har undervisningserfaring.
  • gerne har en pædagogisk efteruddannelse, evt. på diplomniveau.
  • kan inddrage informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen.
  • har interesse for at arbejde med opbygning af relationer på tværs af f.eks. aldersgrupper, etnicitet m.v.
  • er motiveret for at undervise forskellige elevtyper og kan differentiere din undervisning.
  • sætter pris på videndeling og samarbejde.
  • er løsningsorienteret og handlekraftig i forhold til den pædagogiske indsats.
  • kan arbejde tværfagligt, fleksibelt og selvstændigt.
  • er initiativrig, imødekommende og har humor.
  • evner at holde fokus i en travl hverdag.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende fællesoverenskomst: Cirkulære af 30. marts 2022, Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorgani­sationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten).

 

Ansøgning og tidsplan

Ansættelsesnorm: 37 timer pr. uge

Ansøgningsfrist: torsdag den 22. juni 2023, kl. 08.00

Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 28. juni 2023.

 

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Grethe Thing, grt@sosufvh.dk eller tlf.  2912 8037.

 

Om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er en selvejende institution under staten med egen bestyrelse. Skolen er omfattet af Erhvervsskoleloven (EUD), og uddannelserne er en af de fire indgange i erhvervsskoleregi. Social- og Sundhedsskolen udbyder social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen den pædagogiske assistentuddannelse, EUX-velfærd samt efter- og videreuddannelser inden for velfærdsområdet. Vi har ca. 630 årselever og beskæftiger 125 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Vejle-Horsens, 6.Julivej, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sosufvh&JobNoticeId=99

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843614

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet