Underviser til aftenundervisning i dansk for voksne hos Sprogskolen Kolding

dato

Arbejdssted: Sprogskolen Kolding har adresse på KUC, Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 2. sal, 6000 Kolding

Grundet generel vækst i kursistgrundlaget, særligt på vores aftenhold, søger Sprogskolen Kolding en stabil underviser til aftenundervisning inden for danskuddannelse.

Der er tale om en fastansættelse på 10-15/37 timer. Undervisningen kommer primært til at ligge om aftenen, og du skal være indstillet på at undervise 2-3 aftener om ugen.

Om os

Sprogskolen Kolding er Kolding Kommunes sprogcenter og det kommunale tilbud til tosprogede borgere. Skolen ligger midt i campusområdet omgivet af IBA, SDU, Designskolen med mange internationale studerende.

Skolen har ca. 35 medarbejdere, 600 danskuddannelseskursister og omkring 75 FVU-kursister. Skolen tilbyder undervisning på alle 3 danskuddannelser og Studieprøven, samt undervisning og trinprøver på FVU-dansk. Desuden har skolen et specialtilbud til kursister med særlige behov.

På Sprogskolen Kolding vægter vi, at der er plads til forskellighed. Det gælder både i forhold til hinanden som kolleger, men også i forhold til vores kursister, for hvem vi gerne vil skabe et levende, trygt og udviklende læringsmiljø. I den sammenhæng er vi en del af Center for Job, Integration og International Rekruttering under Social- og Arbejdmarkedsforvaltningen, hvilket breder vores kerneopgave ud til en mere helhedsorienteret tilgang til kursisterne. Det betyder, at vi inddrager kursisternes dagligdag i undervisningen og støtter kursisterne i at få en god start og opnå større tilknytning til Kolding, arbejdsmarkedet og lokalsamfundet.

Faglige kvalifikationer

Du har en master eller en DAV i dansk som andetsprog for voksne, og gerne uddannelsen som FVU-dansklærer.

Din uddannelsesbaggrund er enten en BA inden for sprog/erhvervssprog eller også er du uddannet folkeskolelærer med et sprogfag.

Vi lægger vægt på, at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Kan samarbejde bredt og er åben for vidensdeling
  • Kan arbejde under en høj grad af selvledelse
  • Er fleksibel, omstillingsparat og åben for nye udfordringer
  • Har et positivt livssyn og indgår i et lærerkollegie, hvor faglig sparring er centralt

 Vi tilbyder

  • En velfungerende arbejdsplads med plads til forskelligheder
  • En levende og udviklende arbejdsplads med kursister fra hele verden
  • Gode kolleger og samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads hvor vi vægter trivsel, og hvor det kan mærkes

Løn
Ansættelse sker iht. gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Sprogskoleleder Sofus Teislev, 2023 4769

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
 
Ansøgningsfrist: onsdag 5. februar 2025 - indkaldelse til samtaler sker telefonisk.
 
Ansættelsessamtaler: tirsdag d. 18. februar 2025

Startdato: snarest efter samtale

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c8527dfe)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen SAF, Nicolaiplads, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a36a7b5c-6dfc-4189-929f-eee529dd3a21

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet