Vi mangler en studiejobber i Legeparken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdssted: Legeparken i Kolding. Center for Job og Uddannelse i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Ansættelsestidspunkt: Fra uge 27 til og med uge 32.  

Er du studerende og har du lyst til et sommerjob, hvor arbejdet med kommunens unge og voksne går hånd i hånd med kultur og frisk luft, så søger vi en studerende til Legeparken i Kolding til ansættelse fra uge 27 til og med uge 32.

Du bliver en del af Legeparken med vores fire dygtige holdledere og ledige borgere i nytteindsats. De skiftes til at være på arbejde alle ugens 7 dage. Overordnet vil dine opgaver bestå i at støtte og koordinere opgaverne for de unge og voksne borgere i nytteindsatsen og sammen med dem og holdlederne sørge for, at Legeparken fremstår pæn og ryddelig, og at der ydes en formidabel service over for parkens gæster. 

Funktioner

Mere specifikt vil dine daglige funktioner bestå i at:

  • motivere de ledige i deres søgning efter job eller uddannelse
  • deltage i åbning og lukning af Legeparken sammen med de ledige, der er tilknyttet Legeparken
  • uddelegere og deltage i opgaver med rengøring af parkens faciliteter samt vedligehold af Legeparkens grønne arealer og legeredskaber.
  • understøtte den gode service for parkens gæster sammen med de ledige og Legeparkens holdledere

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at:

  • du er social, professionel og rar at være sammen med
  • du er god til at kommunikere mundtligt og i stand til at forme kommunikationen til modtageren, der kan være barn, gæst eller en ledig i nytteindsats i Legeparken.
  • du har et grundlæggende og anerkendende fokus på potentialer og kompetencer
  • du arbejder struktureret og får planlagt og startet større opgaver i god tid
  • du er en holdspiller, der byder ind, hvor du kan og selv finder og løser opgaverne, når de opstår

Hvad kan vi tilbyde:

Vi tilbyder et spændende job med mange udfordringer og stor frihed. Dine vagter vil ligge inden for tidsrummet fra klokken 8 til 20:30 fordelt på alle ugens dage. Vagterne vil have en varighed på +/- otte timer. Vagterne tilrettelægges efter et fast vagtskema, så du ved hvilke dage og tidspunkter, du skal møde.

Som en del af din opstart vil du den første uge modtage oplæring og blive "klædt på" til jobbet samt blive informeret om, hvad der forventes af dig i stillingen.

Hvem er vi:

Driften af Legeparken er en del af Center for Job og Uddannelse i Kolding Kommune. Vores fælles opgave i Legeparken består i at understøtte ledige unge som ældre på vejen til et liv og arbejdsliv med uddannelse, opkvalificering og job.

Center for Job og Uddannelse består af ungerådgivere, jobkonsulenter, uddannelsesmentorer, talentudviklere og værkstedsfaglige holdledere fordelt på forskellige matrikler.

Vi giver frihed til at finde individuelle løsninger og bruger sund fornuft frem for sikre valg i en firkantet lovgivning.

Løn: Stillingen aflønnes efter retningslinjerne for Ny løn

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Legeparkens holdledere på tlf. 23315799

Ansøgningsfrist: Fredag den 16. juni 2023

Udvælgelse af kandidater til samtale vil ske mandag den 19. juni 2023, hvorefter du vil blive kontaktet, såfremt du udvælges.

Ansættelsessamtaler: Der afholdes ansættelsessamtaler efter nærmere aftale i uge 25.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a84f0ba5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen SAF, Nicolaiplads, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a84f0ba5&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet