BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du socialrådgiver/socialformidler, brænder du for at skabe selvværd og sammenhæng for børn og unge med en funktionsnedsættelse samt for deres familier. Kan du skabe en meningsfuld vej sammen med borgeren og samarbejdspartnere, og samtidig arbejde systematisk og effektivt med kerneopgaven – så er du lige præcis den kollega, vi har brug for.
Om Familierådgivningen:
I Kolding Kommune arbejder vi målrettet med at skabe de bedste betingelser for kommunens børn og unge, ud fra et fælles børne- og ungesyn. Hvor alle børn og unge gør deres bedste, de kan, uagtet om de har en funktionsnedsættelse eller ej. Kolding Kommune har en vision om at skabe det gode liv med handicap. Vi arbejder ud fra en vision om Borgerens Centrum, hvor vi møder hver enkelt borger, som den, man er - vi stiller spørgsmål, frem for at give svar.
I Familierådgivningen, Børnehandicap, arbejder vi for nuværende indenfor servicelovens kap. 11, dog primært indenfor de handicapkompenserende ydelser. Vi er i hele Familierådgivningen ved at implementere Barnets Lov, og i den forbindelse har vi i Børnehandicap fået en opnormering. Du vil i Børnehandicap skulle behandle ansøgninger samt tage stilling til behovet for handicapkompenserende ydelser som tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, afløsning/aflastning, hjemmetræning samt ledsagelse. Ligeledes vægtes det højt i arbejdet, at du arbejder inddragende og helhedsorienteret i alt, hvad du laver.
I dag består teamet af 9 socialrådgivere/socialformidlere, 1 faglig koordinator og 1 leder af Familierådgivningen.
Vores forestillinger om dig
- At du er uddannet socialrådgiver/formidler, og at du brænder for arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelse samt deres familier
- Gerne relevant erfaring og fortrolighed med lovgivningen inden for børnehandicap
- Gerne erfaring indenfor DUBU, Netforvaltning Sundhed samt Diaform
- Kendskab til ICS-metoden, Familierådslagninger og gerne SOS
- Socialfagligt ambitiøs og at du vil bidrage til vores fortsatte udvikling i afdelingen
- At du kan arbejde systematisk og inddragende med fokus på ressourcer og relationer
- At du er en teamplayer med fokus på, hvordan du kan bidrage til teamet og afdelingen
- At du kan påtage dig myndighedsrollen og samtidig er empatisk og løsningsfokuseret i mødet med borgerne, samarbejdspartnere og kollegaerne
Vi kan tilbyde:
- Kontaktperson, faglig sparring samt oplæring efter behov
- Et selvstændigt, afvekslende og spændende job.
- En stabil personalegruppe med dygtige og engageret kollegaer.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i stillingen, hvor der tilbydes supervision ved ekstern supervisor
- Sagsgennemgang 2 gange årligt samt økonomisk gennemgang 1 gang pr. mdr.
- Flekstid
Praktisk info
- Stillingerne er på 35 timer om ugen.
- Ansøgningsfristen er mandag den 20. november 2023 kl. 12.00.
- Ansættelsessamtalerne afholdes den 28. november 2023
- Upload cv og uddannelsesbevis
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse
- Ansøgningen sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
- I henhold til Kolding Kommunes personaleregler vil der blive indhentet straffeoplysninger.
Arbejdstid:
35 timer pr. uge.
Ansættelsestidspunkt:
Den 1. januar 2024 eller snarest derefter.
I Socialforvaltningen har vi en klar vision.
Du kan læse mere om visionen, levereglerne og Socialforvaltningen
Vi er på udkig efter en kollega, der tænker: "Yes – det er lige mig, det brænder jeg for!" Så hvis det er dig, så send os en ansøgning. Du er også velkommen til at kontakte leder af Familierådgivningen Søren Jensen 7979 2880 eller faglig koordinator Mireille Rasmussen 7979 9592 for at høre mere om stillingen, og hvem vi er.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=eb589066)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF, Ålegården, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937647