BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grib chancen og bliv en del af vores fagligt engagerede medicinske gruppe!
I Fysio- og Ergoterapi har vi et vikariat ledigt fra 1. september 2024 til 31. december 2024.
Om os Kolding Sygehus er et akutsygehus, hvor vi til dagligt arbejder med et højt tempo og har mange faglige ambitioner, som skal gå hånd i hånd med trivsel og stolthed over at arbejde her. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.
Fysio- og Ergoterapi er en fælles afdeling for ergoterapeuter og fysioterapeuter, hvor der er ansat ca. 65 personer. Afdelingen er delt op i en medicinsk, en neurologisk og en kirurgisk gruppe, et hjælpemiddeldepot, et sekretariat samt en forskningsenhed. Afdelingen er klinisk uddannelsessted og har 3 kliniske undervisere og modtager op til 12 ergo- og fysioterapeutstuderende i praktik ad gangen.
I medicinsk gruppe er vi 9 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter. Vi har vores gang på Akutafdelingen, Medicinske sygdomme (geriatri, lunge- og infektionssygdomme samt nyresygdomme), Hjertesygdomme samt Kvindesygdomme og Fødsler. Vi har organiseret os på en måde, så vi tilgodeser kontinuitet for patienten, samtidig med at alle terapeuter kan gå på samtlige afdelinger, men alligevel har en ’stamafdeling’. Vi koordinerer tæt og har gode muligheder for varierende opgaver, sparring og faglig udvikling. Vi arbejder i dagtimerne og har weekendvagt cirka hver 9. uge samt enkelte helligdage.
Vores arbejdsopgaver er * fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering, træning og behandling af indlagte patienter
* en god overlevering til kommunen; vi udarbejder genoptræningsplaner og vurderer behov for hjælpemidler
Vi søger en kollega, der * er autoriseret fysioterapeut
* er fagligt engageret
* er god til at samarbejde – både mono- og tværfagligt
* har overblik og kan prioritere og strukturere sin hverdag
* har gode pædagogiske og kommunikative evner
* har lyst til at engagere sig i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde omkring patienten
* har en løsningsfokuseret tilgang til de daglige udfordringer
* har et godt humør og bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig * et godt introduktionsforløb ved såvel en faglig mentor som en trivselsmentor
* tæt sparring med dygtige kollegaer
* rig mulighed for at arbejde tværfagligt
* et godt kollegaskab
Praktiske oplysninger * Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte konstitueret overterapeut Majbritt Askou Hansen på telefon 76 36 28 32 eller på mail: majbritt.askou.hansen@rsyd.dk
* Ansøgningsfristen er søndag d. 1. september 2024
* Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 5. september
* Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098886