Søndag skulle Vonsild FK møde Seest B på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Seest Idrætspark med et 2-0-nederlag.
Derfor var det også en ærgerlig holdleder for Vonsild FK, Daniel Paaske, vi fangede efter kampen.
“Forfærdelig kamp. Hele holdet er skuffet, da det her er en kamp vi SKAL vinde. Vi bliver ramt af småskader i løbet af kampen, og spillerne er ikke kommet godt igennem sommer pausen, når vi snakker om kondien."
"Så når vi ingen udskiftere har tilbage i 2. halvleg, pga. skader, og vi har en masse spillere som har brug for en kort pause, begynder det at handle om at vi skal ikke indkassere flere mål, i stedet for at det handler om at score mål.”
Vonsild FKs holdleder, Daniel Paaske, havde følgende at sige til de elementer hvor holdet skal forbedre sig.
“Vores kontraspil, opdækning under hjørnespark, kondi og taktik er nogle af de ting vi skal forbedre til næste gang! For det var en sløj omgang fodbold vi spillede.”
“Der er ikke rigtigt noget som kan fremhæves efter kampen. Dog håber vi, at vi snarest muligt kommer tilbage til vores normale form.”
På lørdag den 20. august skal Vonsild FK møde Dalby GF. Kampen fløjtes i gang klokken 15:00 på Vonsild Stadion.
Kampens resultat:
2-0
til
Seest B (2)
Række: Herrer Serie 5 - Efterår 2022