BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Vejledning og Talentudvikling, Kolding Kommune.
Vi er et nyt sammensat center bestående af grundskolevejledere, special- og ungevejledere, praktik- og fritidsjobskoordinatorer og talentudviklere. De to ledige stillinger hører under afdelingen "vejledning og særlige indsatser" og er henholdsvis en fast stilling og et barselsvikariat, hvor du bl.a. vil arbejde med specialskoleelever og ungevejledning.
Hvad kan vi tilbyde:
Vores kerneopgave i Center for Vejledning og Talentudvikling er at vejlede unge mellem 14 og 25 år om Uddannelse og Job. Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende, og spændende job, og vi ønsker at inddrage den unge mest muligt, yde relevant støtte til størst mulig mestring af eget liv samt skabe sammenhæng på tværs af forvaltninger, således at de unge oplever Selvværd og Sammenhæng i mødet med kommunen.
Center for Vejledning og Talentudvikling er en del af Ungeområdet i Kolding Kommune, og vi samarbejder tæt i en koordineret ungeindsats med de tre andre centre: Job og Uddannelse, Socialfagligt Center og CSV. Dine vejledningsopgaver skal løses i et samarbejde med ungdomsuddannelserne, grundskolerne og FGU, samt andre kommunale aktører i den kommunale ungeindsats (KUI), og det vil derfor være alt afgørende, at du er en holdspiller, der ser muligheder.
Vi kan tilbyde et top kvalificeret fagligt team af kollegaer, som brænder for arbejdet med de unge, og vægter det sociale og faglige fællesskab i teamet højt.
Kvalifikationer og opgaver:
Du har optimalt set en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, er i gang med denne eller har anden dokumenteret form for erfaring i det at vejlede unge. Har du ikke hele diplomuddannelsen eller tilsvarende, forpligter du dig til at tage den.
- Du kan systematisere og prioritere dine arbejdsopgaver
- Du er i besiddelse af gode samarbejdsevner og kan se din egen rolle i det tværfaglige samarbejde.
- Du har gode kommunikative evner både i skrift og tale samt flair for IT
- Du har viljen til at modtage faglig vejledning, samt kan bidrage med relevant input
- Du ser dig selv som en del af en afdeling, hvor alle bidrager i forhold til de stillede opgaver, bidrager til faglig udvikling og medvirker til et godt arbejdsmiljø
- Erfaring med specialområdet og gerne STU-området også.
- Du er vedholdende, besidder godt humør, har humor og er kreativ med at finde løsninger sammen med og for den unge.
- Endelig, at du er fleksibel og udviklingsorienteret, og har lyst til at være med til at skabe et center, hvor vi spiller hinandens fagligheder gode til gavn for de unge.
- Du vægter det tværfaglige samarbejde højt. Du skal kunne sig dig selv som vejleder i grundskolen, såfremt der bliver et behov.
Løn: Efter forhandling med forhandlingsberettiget organisation.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Britta Barsøe, tlf. 2115 65 56, braar@kolding.dk eller vejleder Alice Kristensen, tlf. 23118422.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".
Ansøgningsfrist: 10. april 2024.
Såfremt du kun ønsker at søge den ene af stillingerne, bør du skrive dette i ansøgningen.
Ansættelsessamtaler: mandag d. 15. april 2024, og med mulighed for 2. samtale mandag d. 22. april 2024.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3a8dd706)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Ungekontakten, Socialområdet, Nicolaiplads, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019607