Administrativ medarbejder til Senior- og sundhedsadministrationen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til Senior- og sundhedsadministrationen søges en administrativ medarbejder, der kan understøtte chefgruppen i Senior- Sundheds og Fritidsforvaltningen. Vi søger en administrativ blæksprutte, der kan samle trådene og skabe struktur.

Hvad kan vi tilbyde

Du bliver en del af sekretariatet, hvor senior- og sundhedsadministrationen er forankret. Vi er en afdeling med 18 medarbejdere, og for os er det vigtigt, at vores ambitioner ikke ’bare bliver ved snakken’. Vores løsninger skal understøtte forvaltningens opgave med at levere velfærd både nu og i fremtiden. Vi er til for driften, og med vores arbejde understøtter vi selvværd og sammenhæng. 

Derfor har vi brug for dig i en spændende stilling, hvor du kommer til at arbejde med at understøtte især chefgruppen med administrative opgaver, som indirekte samlet understøtter de store driftsområder som hjemmehjælpen, sygeplejen, sundhedsområdet og plejehjemmene. Du skal kunne se nuancerne i både mennesker og opgaver, for du vil møde mange forskellige kollegaer med meget forskellige behov og fagligheder.  

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det gode samarbejde – både internt og hen mod vores kolleger i både stabene og driften. Vi har et fællesskab, hvor vi prioriterer både trivsel og faglighed. Vi møder de daglige udfordringer som en enhed, hvor vi reflekterer over tingene, strukturerer opgaverne og kommunikerer i en god og konstruktiv tone.

Du vil få reference til lederen af sekretariatet.

Vores forventninger til dig som administrativ medarbejder

I stillingen vil der være en del tilbagevendende faste opgaver, der forudsætter, at du grundlæggende er et smilende og imødekommende menneske med gode pædagogiske og kommunikative evner.

Vi forventer, at du kommer med en administrativ baggrund og har erfaring med det administrative arbejde i at bedrive ledelsesbetjening lige fra telefonpasning, kalenderstyring, modtagelse af gæster til mødeplanlægning. Men du kommer også med en stærk skriftlighed, så du ubesværet kan lave dagsordener, referater og i øvrigt være garant for en tydelig og klar kommunikation.

Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring i at understøtte ledelsen i forhold til større planlægningsopgaver og events.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen

Som administrativ medarbejder bliver du ansat i Kolding Kommune, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum. I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen (SSF) har vi valgt at gøre arbejdet endnu mere konkret ved at arbejde ud fra vores vision: Selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt inden for din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde 


Yderligere information

Selvværd og Sammenhæng (link)

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af sekretariatet Louise Kvisgaard Brandt på 23 39 32 69.
 

Løn og ansættelsesforhold: 

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge. Vi har flex-tid.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til HK´s overenskomst efter principperne om lokal løndannelse samt ansøgers kvalifikationer. 

Kolding Kommune tilbyder blandt andet sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter samt ferieboligordning til ansatte. 


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist d. 17. marts 2024.

Vi afholder samtale løbende.

Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen "send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest d. 1. maj 2024.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=10556af4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltning SSF, Ålegården, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007202

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet