Anlægsstruktør/rørlægger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdssted: By- og Fællesforvaltningen, Entreprenørafdelingen, Smedegade 10, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Arbejdstiderne skifter med sommertid og vintertid i marts og september.

Arbejdstid sommer: mandag til torsdag kl. 6.30-15.00, fredag kl. 6.30-11.30
Arbejdstid vinter: mandag til torsdag kl. 7.00-15.30, fredag kl. 7.00-12.00


Ansættelsestidspunkt: Fastansættelse fra d. 1. april 2024 eller snarest muligt. Vi venter gerne på den rigtige medarbejder.

Hvad kan vi tilbyde:

Ønsker du et alsidigt job i en moderne og erfaren entreprenør afdeling med fokus på faglighed, produktivitet og sammenhold? Vil du være en del af en arbejdsplads med ambitiøse kollegaer, hvor dine ideer til ændring af arbejdsgange såvel andre ideer blive hørt og afprøvet? Og elsker du at bringe din viden og erfaring i spil sammen med andre?

Kan du svare ja på ovenstående spørgsmål, så er det en som dig, vi har brug for!

Du bliver en del af Kolding Kommunes entreprenørafdeling, hvor mange af medarbejderne har været ansat i adskillige år, så du kommer til at arbejde sammen med professionelle kolleger og en dygtig ledelse, som sikrer dig opbakning og vejledning. Du kommer til at indgå i et team, hvor dine arbejdsopgaver primært bliver kloakeringsopgaver, herunder udskiftning eller etablering af brønde, reparation af kloakledninger og dræn  

I Entreprenørafdelingen sker alt pleje i henhold til kommunens kvalitetsbeskrivelse. Du bliver ansvarlig for, at kvalitetsbeskrivelsen overholdes på dine arbejdssteder, og du vil løbende få økonomisk indsigt i projekterne, så afdelingen kan nå sine økonomiske mål. 

Derudover forestiller vi os, at du 

  • er enten faglært anlægsstruktør eller kloakrørlægger med rørlæggerbevis
  • har allround erfaring med kloakopgaver
  • er mødestabil og fleksibel, samt en god teamplayer
  • har kørekort B, evt. BE og erfaring med kørsel af maskiner
  • har "Vejen som arbejdsplads"
  • taler og forstår dansk, både skriftligt og mundtligt
  • tager ejerskab for dine egne arbejdsopgaver og er kvalitetsbevidst
  • er fortrolig med brug af it på en tablet


Hvem er vi?

Vi er en Entreprenørafdeling med mellem 75 og 100 ansatte. Flest om sommeren og færrest om vinteren. Vi beskæftiger os primært med vedligehold af grønne områder såsom parker, skoler og institutioner, skove, idrætsanlæg, vandløb samt vedligehold af sorte/grå områder såsom belægningsarbejder i beton og granit, asfaltarbejder, afvandingsarbejder, vejsidevedligehold samt vintertjeneste.

På Materialegården har vi et tømrer- og smedeværksted, der udfører opgaver både internt og eksternt.

Om By og fællesforvaltningen
I By- og fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen "Sammen designer vi livet" og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.


Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Konstitueret entrepriseleder Gitte Spanglev Eriksen, tlf. 4024 6543​​​​​​​

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 3. marts 2024​​​​​​​

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt d. 15. marts 2024

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børneattest.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=234d5ccc)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Entreprenørafdelingen, Smedegade, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997890

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet