Bliv administrativ medarbejder i Kolding Arrest med fokus på økonomi og samarbejde i et dynamisk miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kriminalforsorgen Vest, Institution Odense og Sydøstjylland, Kolding arrest, søger en administrativ medarbejder fra 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

Kolding Arrest er en dynamisk arbejdsplads, hvor faglig udvikling og tværfagligt samarbejde prioriteres højt. Vi ved, at et godt arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for at få det bedste frem i hver enkelt af os. Derfor har vi kontinuerligt fokus på det. Det forventer vi også, at du har. Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så læs mere her.

Dine ansvarsområder

Du vil komme til at arbejde med følgende arbejdsopgaver:

  • Økonomiopgaver
  • KØLS – herunder diverse konteringer, bogføring, håndtering af post, administrative opgaver i tilknytning til tandlægebehandling, ID-kort, administration, kontering af fakturaer i IndFak, KIT-user, indkøb af varer og administrative ad-hoc-opgaver
  • Du vil skulle arbejde på tværs i institutionen og arbejde i et team med 2 andre administrative medarbejdere, der også har deres tjenestested i et af institutionens arresthuse.
Om dig

Du er først og fremmest kontoruddannet. Derudover forventer vi særligt, at du:

  • Har gode samarbejdsevner, både internt og i forhold til eksterne samarbejdspartnere
  • Har flair for IT
  • Har gode danskkundskaber og flair for regnskab
  • Er loyal, åben og serviceminded
  • Er omstillingsparat og fleksibel
  • Er initiativrig og idérig
  • Har en positiv tilgang til opgaveløsning og til at arbejde i et team.
Vi tilbyder

  • Gode og engagerede kolleger
  • En uformel omgangstone
  • Spændende og varierende arbejdsopgaver
  • Et udfordrende og til tider travlt miljø.
Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere – HK/Stat. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er på 32 timer og er til besættelse d. 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Dit primære tjenestested vil være Kolding Arrest, Tingvejen 1-3, 6000 Kolding, men med fremmøde enkelte dage i Vejle Arrest, Skolegade 3B, 7100 Vejle.

Om os

Kolding Arrest har plads til 56 indsatte. Der er ansat ca. 40 medarbejdere, hvor størstedelen er fængselsbetjente. Herudover er der ansat en enhedschef, en enhedsleder, socialrådgivere, en køkkenassistent og en værkmester. Der er i øvrigt tilknyttet sygeplejersker/læge, skolelærere, timelærere, misbrugsbehandlere og gejstligt personale.

Institution Odense og Sydøstjylland består af arresterne i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejle og Odense samt KiF Kolding, KiF Odense og Fodlænken i Kolding og Odense.

Ansøgning

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til enhedschef Karsten Vestergaard, tlf. 7255 8410.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse sendes via dette link senest den 28. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler i starten af november.

Kriminalforsorgen opfordrer alle til at søge, uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold. Du kan læse om kriminalforsorgen på www.kriminalforsorgen.dk.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden eventuel ansættelse skal vi desuden have modtaget dokumentation for dit CV, f.eks. tidligere ansættelsesbreve.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kolding Arrest, Tingvejen - 3, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130840

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet