Bliv pædagog i et stærkt fagligt miljø hos Bramdrup Børnehave i Kolding

dato

Pædagog søges til Bramdrup Børnehave, afd. Fristedet
Arbejdssted: Bramdrupskovvej 106, 6000 Kolding

Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsestidspunkt: 1.2.25 – gerne tidligere

Hvad kan vi tilbyde:
Vi tilbyder en stilling som pædagog i en institution med en høj grad af faglighed. Vi arbejder sammen om at skabe det bedste børneliv for alle børn. Vores faglighed understøttes af "Program for læringsledelse", "Stærke Børnefællesskaber" og et godt samarbejde med eksterne støttesystemer.
Vi vil arbejde mere og mere med KIDS som udviklingsredskab og anvender neuropsykologisk udviklingsleg som en tilgang til at skabe mødeøjeblikke med børnene. Vi har en rummelig og engageret personalegruppe, hvor vi giver plads til, at hver enkelt medarbejder bidrager med sine unikke kompetencer.

Funktioner:
Du vil som pædagog få en stilling på en stue med, op til 22, 3-6-årige børn, hvor du skal samarbejde med en anden pædagog og en medhjælper. Vi har tre stuer, der arbejder tæt sammen om både daglig organisering og pædagogiske opgaver vedrørende børn og pædagogik.

Kvalifikationer:
Uddannet pædagog, gerne med viden og indsigt i aldersgruppen. Du skal kunne arbejde ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszone (NUZO) og dermed sikre, at alle børn får deltagelsesmuligheder i hverdagen.

Hvem er vi?
Bramdrup Børnehave har to afdelinger, der fysisk ligger adskilt. Stillingen er i afd. Fristedet. Vi er et hus med afsæt i neuropsykologisk relations pædagogik. Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes børnesyn: "Alle børn og unge gør det bedste, de kan" og skaber ro og fordybelse gennem et lege- og læringsmiljø af høj kvalitet. Legezoner, struktur og organisering bidrager til forudsigelighed i børnenes hverdag. Vi bruger vores egne nervesystemer til at regulere børnenes følelser, så det er vigtigt, at du kan se bag barnets adfærd, udvise ro og tilgængelighed samt være nærværende.
Vi arbejder med aktivitetsplaner for at sikre et kvalificeret læringsmiljø og er bevidste om, at vi som fagligt personale udgør børnenes læringsmiljø.
Vi er i en udviklingsproces i forhold til antallet af dagtilbudspladser i Bramdrupdam, men dette vil ikke påvirke det pædagogiske indhold i Fristedet.

Løn: Efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Dagtilbudsleder Bodil Dencker, bode@kolding.dk, tlf. 23424199.
Se gerne flere oplysninger på vores hjemmeside: Bramdrup Børnehave Afd. Troldebo og Afd. Fristedet

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: Fredag d. 29.11.24

Ansættelsessamtaler: Mandag d. 16.12.24 fra kl. 12.00

Alle stillinger er fuldtidsstillinger, medmindre andet er oplyst. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5b717b7e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Bramdrup Børnehave, Bramdrupskovvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150230

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet