Arbejdssted: Miljø og Klima, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid. Der kan forekomme weekend- og aften arbejde i forbindelse med arrangementer.
Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Vil du med på holdet, hvor vi gør Kolding grønnere?
- Har du også store ambitioner for klimaet, miljøet og naturen?
- Så søg til Kolding og kom med i vores kreative rum, hvor vi skaber løsninger med tværfaglige synergier. Du får ansvar og frihed til at tage initiativ – og opbakning og sparring fra gode kolleger, når der er brug for det.
- Afdelingen Miljø og Klima søger 2 medarbejdere, som sammen med os vil udvikle, skabe og gennemføre projekter under Grøn Trepart. Kolding Kommune er allerede i fuld gang med arbejdet med omlægning af landskabet til mere skov, natur, lavbund og vådområder, samt vedvarende energi. Vi vil gerne invitere dig med til præge udviklingen, så det åbne land udvikles bedst muligt i samarbejde med forskellige interessenter og samarbejdspartnere.
- Politisk er der ligeledes stor opbakning til treparten, og vi har et politisk mål om at øge biodiversiteten væsentligt, ligesom vi arbejder med klimastrategien og bæredygtighedspolitikken i afdelingen og bredt i kommunen.
- Du vil blive en del af et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de lokale landboforeninger, hvor vi for nylig indgik et Klima- og Fjordpartnerskab, som foruden landboforeningerne også omfatter Blue Kolding (Koldings spildevandsselskab). Blandt vores andre samarbejdspartnere er bl.a. Growing Trees Network og Business Kolding, ligesom vi naturligvis samarbejder på tværs af afdelinger og forvaltninger for at skabe projekter med mest mulig merværdi.
- Du kan se et lille udsnit af de konkrete projekter, vi arbejder med her: Vand- og klimaprojekter og læse yderligere om kommunens politikker og strategier herunder biodiversitetsstrategien her.
Dine hovedopgaver vil være at:
- udvikle, skabe og gennemføre natur- og miljøprojekter i det åbne land, som implementerer Grøn Trepart i Kolding Kommune. Vi lægger stor vægt på, at projekterne designes med flest mulig synergier
- udvikle partnerskaber med fonde, lokale virksomheder og relevante aktører i projekter med primært fokus på rejsning af skov
- inddrage lodsejere og aktører i lokalområderne i projekter med skovrejsning, biodiversitet, vådområder, natur og friluftsliv. Du skal være med til at skabe engagement hos kommunens borgere og virksomheder
- bidrage til teamets fælles projektarbejde
- projektleder for færdiggørelsen af omlægningsplan for Kolding Kommune i 2025
Teamets opgaver spænder bredt over bl.a.:
- skabe og vedligeholde partnerskaber med fonde, lokale virksomheder og relevante aktører i projekter med fokus på omlægning af landbrugsjord til flere naturformål: CO₂-optag, kvælstofreduktion, grundvandsbeskyttelse og biodiversitet
- facilitering og realisering af en bred vifte af skovrejsnings-, natur- og vådområdeprojekter
- fundraising til projekter under Grøn Trepart og EU’s LIFE-program
- medvirken i projekter under Naturpark Lillebælt og Blå Plan (revision af spildevandsplanen)
- kommunikation af projekter og ikke mindst initiativtager til god dialog og samarbejde
- forhandling med lodsejere om, hvordan projekter bedst kan gennemføres
- bidrage til kommuneplanlægning i forhold til områder, der understøtter og har betydning for gennemførsel af mål for natur, miljø og klima
- faglig understøttelse af politiske udvalg og ledelse på skov- og naturområdet
Faglige kompetencer:
- Du har en akademisk uddannelse og har faglig baggrund indenfor natur, miljø, klima el.lign.
- Du forstår og evner at arbejde i en politisk ledet organisation.
- Erfaring med projektledelse indenfor natur- og miljøområdet.
- Kan facilitere en god proces, både politisk og med virksomheder og borgere.
- Har erfaring med interessentinddragelse.
- Er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk.
- Har kørekort til personbil.
Personlige kompetencer gør, at du:
- Er initiativrig, har gå-på-mod og et godt humør.
- Bidrager til et godt samarbejde og evner at holde overblik og momentum såvel som deadlines.
- Har lyst til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.
- Trives med at arbejde med flere forskellige projekter samtidigt og er struktureret i arbejdet.
- Er god til at håndtere interessemodsætninger, se muligheder og finde løsninger igennem dialog.
- Kan formidle et budskab for både fagfolk og ikke-fagfolk og dermed skabe følgeskab.
Hvem er vi?
Du bliver tilknyttet afdelingen Miljø og Klima, der organisatorisk er placeret i området Miljø og Grøn Omstilling, hvor der arbejdes tværgående med Grøn Trepart. Opgaverne er organiseret i teams med høj grad af selvledelse. Vi lægger stor vægt på værdier som trivsel, samarbejde, humor, kvalitet, dialog, åbenhed og tillid. Afdelingen og området er kendetegnet ved stor faglig viden og godt fællesskab med plads til et godt læringsmiljø. Der er gode muligheder for at præge sin egen dagligdag og stor fleksibilitet.
I alt er vi ca. 50 administrative medarbejdere fordelt på tre afdelinger i området Miljø og Grøn Omstilling. Ledelsesstilen er motiverende med stor fokus på uddelegering, medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde – og vi mener det. Vi er en ambitiøs kommune, som har forpligtet os til at gøre særlige indsatser for en bæredygtig udvikling, og gerne går forrest med nye metoder i opgaveløsningen eller nye tilgange til at involvere vores interessenter. I Miljø og Grøn Omstilling prioriterer vi at løse opgaver og projekter på tværs af afdelingsskel for at understøtte synergi, fleksibilitet og kompetenceudvikling.
Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen "Kolding – sammen designer vi livet" og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Karsten Wandall (koordinator team trepart) 20 57 00 09 karwa@kolding.dk og Sanne Munk (afdelingsleder Miljø og Klima) 21 18 36 93 sando@kolding.dk
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 16. januar 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 24. januar 2024.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d003799e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Nytorv - By- og Fællesforvaltningen, Nytorv, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/130f0f4e-29cf-4dfa-b43e-59f048fae4af