Bliv speciallæge i et førende gynækologisk team med fokus på forskning og uddannelse

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du speciallæge i gynækologi og obstetrik med særlig erfaring eller interesse for gynækologi? Drømmer du om at arbejde i en velfungerende afdeling med højt fagligt niveau, tæt tværfagligt samarbejde, godt arbejdsmiljø og plads til efteruddannelse? Så er du måske vores kommende kollega. Vi søger en speciallæge til gynækologisk søjle pr. 1. april 2025 eller efter aftale.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med vekslende funktioner i den gynækologiske søjle, herunder funktioner i Kvindesygdomme ambulatoriet, på Central Operationsgang og i vores dagkirurgiske afsnit. Efter ønske kan du indgå i minihysteroskopi, vulva eller urogynækologisk team. Der vil blive afsat tid til oplæring og videreuddannelse, så du har de rette kompetencer til opgaven. Stillingen er vagtbærende.

Vi ønsker at styrke både lægefaglig og sygeplejefaglig forskning i gynækologien, og vi prioriterer derfor ansøgere med forskningsbaggrund. Aktuelt består afdelingens forskningsteam af obstetrikere og en forskningsjordemoder, så der er god plads til en gynækolog der vil være med til at skabe ny viden.

Uddannelse vægtes højt. Vi prioriterer dagligt tid til gynækologisk konference for at højne læring og vi strækker os langt for at tilbyde supervision og tænke læring ind i arbejdsdagen.

Vi forventer, at du bidrager til det gode tværfaglige samarbejde og er en rollemodel for dine kolleger. At du tager del i afdelingens fælles opgaver, herunder undervisning, uddannelse og forskning.

Om afdelingen
Vi varetager de fleste funktioner inden for almen gynækologi, urogynækologi og vulvalidelser. Vi har årligt ca. 15.000 ambulante besøg i Kvindesygdomme ambulatoriet, og ca. 2.000 operationer fordelt på Dagkirurgisk afsnit, ambulatoriet og Central Operationsgang.

Vi er 23 speciallæger fordelt næsten ligeligt på de to søjler; heraf er de tre ledende overlæger i hhv. gynækologi, obstetrik og uddannelse. Derudover har vi fire introduktionslæger og fire hoveduddannelseslæger i gynækologi og obstetrik samt 10-14 hoveduddannelseslæger i almen medicin i afdelingen.

Vagten er 10 skiftet med to speciallæger, eller en speciallæge og en hoveduddannelseslæge, i tilstedeværelsesvagt, og vi kører med faste vagtrul og ønskeplan.

Der er gode muligheder for efteruddannelse og evt. subspecialisering. Vi ser gerne, at du sammen med de øvrige speciallæger deltager i regionale, nationale og internationale guidelinemøder og konferencer – og kommer hjem og fortæller om, hvad du har lært og oplevet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Sker i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte ledende overlæge i gynækologi Pia Berthelsen, tlf. 7636 2916, eller cheflæge Anne Cathrine Hoffgaard Munk, tlf. 7636 2518.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er den 12. januar 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 3.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde natarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a1b8d8b7-298a-4e85-8bef-2c149743198b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Kolding

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.