Er du skarp til fejlsøgning og reparation af varebiler, og ønsker du at blive del af et bilhus med gode arbejdsforhold, hvor kvalitet og kundeservice er i højsædet? - så er du muligvis vores nye Varebilsmekaniker.
P. Christensen i Kolding er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz person-, vare- og lastbiler. Vi søger en mekaniker til værkstedet for Vans, hvor du vil indgå i et team af dedikerede og glade kolleger. Vi har stort fokus på et positivt arbejdsmiljø med stærkt samarbejde og vidensdeling samt høj kvalitet og ekstraordinære kundeoplevelser.
Dine arbejdsopgaver bliver nyvognsklargøring, fejlsøgning og reparationer af Mercedes-Benz Vans samt service og vedligeholdelse. Du vil få stillet de nødvendige tekniske hjælpemidler og kurser til rådighed, så du er klædt bedst muligt på til opgaverne. Vi tilbyder gode og attraktive arbejdsforhold i en udviklingsorienteret organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet mekaniker og har erfaring fra et lignende job - erfaring med Mercedes-Benz Vans er en fordel, men ikke et krav
- Vægter det gode og tætte samarbejde med dine kolleger højt
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Sætter en ære i at levere høj kvalitet og ekstraordinær god service
Skal du med på holdet?
Så søg stillingen hurtigst muligt eller kontakt Værkfører Preben Andersen på telefon 6556 1265 eller Gulvværkfører Henrik Pasgaard Bergstrøm på telefon 4062 3338
Ansættelsessamtaler holdes løbende, og stillingen kan søges indtil, den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
P. Christensen A/S, Kolding, Trianglen, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150284