Munkensdam Gymnasium har haft fokus på FN's verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer. I den forbindelse brugte 2g-årgangen en hel dag på byudvikling i Kolding. Dagen startede med oplæg fra Kolding Kommune og en tale af borgmester Jacob Ville, inden eleverne blev inspireret gennem besøg på lokale institutioner.
Tilbage på skolen arbejdede eleverne med at udvikle konkrete ideer til forbedring af forskellige byrum i Kolding. Deres forslag blev præsenteret som posters, som nu pryder skolens kantine.
I morgen forventes det, at Koldings borgmester besøger gymnasiet for at høre eleverne pitche deres projekter, hvorefter de bedste ideer vil blive diskuteret med Kolding Kommune som potentielle løsninger for byens fremtid.