I DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet oplever vi en stor efterspørgsel på vores rådgivning, klageunderstøtning og vidensformidling.
Derfor søger vi en skarp og engageret socialrådgiver til børnefagområdet, der brænder for retssikkerhed og har stor erfaring med og viden om børnehandicap.
Om DUKH
DUKH har til formål at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Det gør vi ved at yde uvildig rådgivning til primært mennesker med handicap og deres pårørende, ligesom vi arbejder målrettet med at samle og formidle vores praksisviden.
Som socialfaglig konsulent yder du telefonisk og skriftlig rådgivning og bistår borgere, der ønsker at klage, med konkret og handleorienteret rådgivning og støtte. Derudover medvirker du aktivt til at udvikle indsatsen og vores organisation i samarbejde med engagerede kollegaer, ligesom du er vidensperson på en række lovområder og har lyst til at formidle din viden til både kollegaer og eksterne interessenter.
Din profil
Du er uddannet socialrådgiver, gerne suppleret med relevant efteruddannelse, og du har solid praksiserfaring med kommunal sagsbehandling, myndighedsrollen og børnehandicapområdet – gerne i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, skole og specialundervisning samt merudgifter, som er emner, der fylder i vores rådgivning på børnefagområdet.
Herudover har du naturligvis viden om handicapområdet generelt og er velbevandret i forhold til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven, ligesom det er et plus, hvis du har viden om voksenhandicap- og beskæftigelsesområdet i forhold til overgangen fra barn til voksen. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med – eller i hvert fald stor lyst til – at give oplæg.
Vi lægger vægt på, at du:
- kan yde professionel og målrettet rådgivning til borgere og pårørende
- kan skabe overblik og identificere handlemuligheder i komplicerede problemstillinger og samarbejdsrelationer
- har interesse for - og overblik over - den sociale lovgivning og anden relevant lovgivning
- har stor lyst til at holde oplæg – fx i pårørendegrupper, handicaporganisationer mv.
- kommunikerer og formidler tydeligt og relevant både mundtligt og skriftligt med professionalisme og troværdighed
Desuden lægger vi vægt på, at du:
- kan arbejde selvstændigt og målrettet – og prioritere i travle perioder
- kan videndele og samarbejde både internt og eksternt
- tager medansvar for at DUKH lykkes i fællesskab
- udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
- er ambitiøs og fleksibel
- bidrager til – og kan reflektere over – egen læring og udvikling
- er indstillet på, at rådgivningsstatistik og data er et vigtigt styringsredskab i hverdagen
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig 2-årig fuldtidsstilling (37 timer) med mulighed for forlængelse og tiltrædelse den 1. marts 2025.
Arbejdssted er Kokbjerg 14, st. th., 6000 Kolding.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Asøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning og relevant dokumentation via din digitale postkasse og fortæl os om din motivation i forhold til arbejdet i DUKH og dine relevante kompetencer. Du finder Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet under ”Øvrige”, når du skal vælge modtager. Skriv ”Ansøgning – socialfaglig konsulent” i emnefeltet.
Der er ansøgningsfrist søndag den 5. januar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i medio af uge 3 samt evt. 2. samtale i starten af uge 4.
Organiseringen i DUKH
DUKH har i alt 15 medarbejdere: 11 socialfaglige konsulenter specialiseret i et børnefagområde og et arbejdsmarked-/voksenfagområde, to juridiske konsulenter, en kommunikations- og projektkonsulent og en centerchef.
Vi er en lille arbejdsplads med en stærk ambition om fortsat at udvikle vores netværk i relation til vores vision og mission om at styrke retssikkerheden for vores målgrupper gennem øget synlighed og relevant vidensdeling.
Vil du vide mere?
Du finder mere information om DUKH på vores hjemmeside www.dukh.dk.
Du kan også få yderligere oplysninger om stillingen hos juridisk konsulent Ellen Grimstrup på ellen.grimstrup@dukh.dk eller telefon 22 68 10 46.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Den Uvildige Konsulentordning, Jupitervej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156128