Faglig dygtig og engageret ADR/transport underviser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du med på vognen og uddanne fremtidens erhvervschauffører her på AMU SYD?

Er du uddannet sikkerhedsrådgiver inden for transport af farligt gods, eller har du lyst til at blive det?
Så er du måske den, vi står og mangler.


Har du lidt kendskab til IMDG og/eller ICAO og ved en masse om transport, er det et stort plus.
Det gør heller ikke noget, hvis du er eller har mod på at blive godkendt B-kørelærer eller storvognskørelærer.

Dit nye job

Du skal undervise selvstændigt på vores AMU-kurser inden for ADR, forskellige sikkerhedskurser og gods. Undervisningen er et mix af både teori inden for emnerne samt praktiske øvelser. Her har du gode muligheder for at bruge dine erfaringer og sætte dit eget præg på både undervisningsform og metoder.

Vi giver dig en grundig oplæring i jobbet, og for at sikre den bedste undervisning har du løbende dage med forberedelse.

Som underviser skal du enten have en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller være indstillet på at tage den.

Vores kursister skal have den bedste undervisning

Når du træder ind i undervisningslokalet, skal din kursister mærke, at du brænder for at undervise og give dem læring. Med din brede og relevante erhvervserfaring – gerne faglært inden for transportområdet - kan du formidle faglig viden, så dine kursister forstår materialet og kan omsætte det til praktisk arbejde.

Du kan derfor let formulere dig på dansk - både skriftligt og mundtligt - og anvender nemt IT i dit daglige arbejde.

Din nye arbejdsplads

Du bliver del af vores engagerede arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde. Vi tilbyder dig et job med ansvar, udviklingsmuligheder og en bred kontaktflade på tværs af AMU SYD. Der er plads til vores mange personligheder, og vi glæder os til at få din med på vognen. Vores værdier er: Fællesskab, ansvarlighed, ordentlighed og fleksibilitet. Du bliver en del af vores Personaleforening.

Dit nye arbejdssted er primært AMU SYDs afdeling i Kolding, men kan også være på virksomheder og andre skoler. Undervisningstiden vil normalt være fra 7.30 til 15.00, og aften- og weekendundervisning sker i begrænset omfang.


Kørekort

C (Stor lastbil), CE (Stor lastbil med stort påhængskøretøj).

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst: Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.

AMU SYD ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Din ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores Transportchef Bjarne Pedersen på 2524 0650

Ansøgningsfrist torsdag den 7. marts 2024.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

AMU SYD, C.F. Tietgens Vej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001005

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet