BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en certificeret sonograf til en fast stilling i Kvindesygdomme og fødsler pr. 1.maj 2024 - eller snarest derefter.
Som sonograf er du ofte den første sundhedsperson de gravide par møder i vores afdeling. Parrene kommer med store forventninger til både undersøgelse og graviditetsforløb, så du spiller en vigtig rolle for deres oplevelse og forløb hos os. Du skal varetage ultralydsskanninger af gravide; primært nakkefoldsskanninger i uge 11-14 samt gennemskanninger i uge 19-20. Derudover skanninger på særlig indikation, bl.a. cervixskanninger, tilvækstskanninger, flowmåling i føtale kar og kontrolskanninger af flerfoldsgraviditeter. Desuden assistance ved CVS og amniocentese.
Du kommer til at arbejde i et velfungerende team bestående af 7 sonografer og 4 obstetriske læger med føtalmedicinsk ekspertise. I teamet er der høj faglighed, godt samarbejde og tradition for tæt faglig sparring og dialog. Vi prioriterer efteruddannelse, og deltager i regionale og nationale samarbejder, guidelinemøder og konferencer så ofte som driften tillader det.
Der er tale om en kombineret stilling, hvor hovedparten af dine timer ligger i sonografien, med enkelte vagter i afdelingens øvrige afsnit efter nærmere aftale.
Arbejdstiden som sonograf ligger primært i dagtid, men der planlægges også med enkelte aftenskanninger fra kl 14.00-22.00.
Vores ønsker til dig er, at du
- Har dansk autorisation som jordemoder eller sygeplejerske
- Er fagligt dygtig og har bred klinisk erfaring
- Har erfaring som sonograf på højt kompetenceniveau
- Er certificeret til NF-skanning samt type 2 skanning
- Kan se udfordringen i kortvarige, men betydningsfulde kontakter med gravide familier
- Er fagligt visionær med stort fokus på patientinvolvering
- Særdeles gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner
- Glad, imødekommende og initiativrig
- Stabil og engageret
- Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores tværfaglige (lærings)kultur
- Fleksibel, omstillingsparat og god til at samarbejde på alle niveauer
- En afdeling der er optaget af at sætte patienten først
- En afdeling med højt fagligt fokus og dygtige, engagerede medarbejdere
- En afdeling, der er optaget af at skabe sammenhæng og nærvær igennem hele graviditeten
- En livlig og dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur
- Gode muligheder for faglig udvikling i et aktivt miljø med fokus på kompetenceudvikling, innovation, forskning og løbende forbedringsarbejde
- Tæt tværfagligt samarbejde internt og eksternt
- En arbejdsplads, hvor vi er interesseret i, at dit arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen
- Mulighed for at bidrage til uddannelse af fremtidens kolleger
Aflønning sker efter gældende overenskomst og funktionstillæg som sonograf. Desuden gives regionalt tillæg til personale, som indgår i vagtberedskabet efter hhv. 2 og 4 års ansættelse.
Ansøgningsfrist
29. februar 2024. Samtaler holdes i uge 10 og 11 2024.
Vil du høre mere
Du er velkommen til at kontakte Vicechefjordemoder Stine Storm, stine.storm@rsyd.dk tlf. 7636 2476, Vicechefjordemoder Louise O. Simsick, louise.oddershede.simsick@rsyd.dk,tlf. 7636 0221 eller Chefjordemoder Anne Uller, anne.uller2@rsyd.dk tlf. 7636 2435
Om Afdelingen
Du kommer til at indgå i en afdeling med ca. 300 kompetente og engagerede medarbejdere, hvor der er tradition for, at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag og et tæt tværfagligt samarbejde.
Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Der er årligt ca. 3.300 fødsler.
Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.
Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling inden for det obstetriske og gynækologiske område.
Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.
Du kan læse om Sygehus Lillebælt og afdelingen på http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223295
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987276