Fejring af Danmarks befrielse i Staldgården

Foto: Colourbox. Befrielsen markeres med lys i vinduerne i Staldgården og på Koldinghus.
Profilbillede
dato

Alle er velkommen, når Danmarks befrielse i 1945 markeres med taler, fællessang, kransenedlæggelse samt lys i vinduerne.

Arrangementet holdes udendørs i Staldgården i Kolding, 4. maj, kl. 19.00-21.30.

Museum Kolding, Kolding Kommune, Danmarks-Samfundet, Hjemmeværnet og soldaterforeningerne er gået sammen om at markere befrielsen.

Arrangementet holdes i historiske rammer i Staldgården, hvor Gestapo havde deres syd- og sønderjyske hovedkvarter under besættelsen. I dagens anledning er der 4. maj gratis adgang til Museum Koldings udstilling ”1943 – Gestapo kommer” og til at besøge Zelle II – en af de celler, som det hemmelige tyske politi havde indrettet til danske modstandsfolk.


4. maj er der gratis adgang til udstillingen "1943 - Gestapo kommer" og til Zelle II.

Program

Kl. 19.00-19.30:

  • Hjemmeværnet og Kolding Kommune er vært for kaffe/the, sodavand og kage.

Kl. 19.30:

  • Hjemmeværnet og soldaterforeningerne bærer faner ind og danner faneborg
  • Velkomst ved museumsdirektør Rune Lundberg
  • Tale ved Koldings borgmester Knud Erik Langhoff
  • Taler ved folketingsmedlemmerne Morten Messerschmidt (DF), Christian Rabjerg Madsen (S) og Eva Kjer Hansen (V)
  • Fællessang - med hjælp fra elever fra Kulturskolen Kolding synges tre sange (Det er et yndigt land, I Danmark er jeg født og En lærke letted)

Kl. 20.36

  • Frihedsbudskabet fra BBC’s danske udsendelse 4. maj 1945 afspilles, og der tændes lys i vinduerne i Staldgården og på Koldinghus.
  • 1. viceborgmester Birgitte Munk Grunnet kæder programmet sammen, mens 2. viceborgmester Søren Rasmussen runder af som optakt til kransenedlæggelsen.

Kl. 21:00-21:30

  • Faneoptog til mindesmærket for de faldne i frihedskampen 1940-45 i Fredericiagade ved Staldgården.
  • Kransenedlæggelse
  • Fællessang (Altid frejdig når du går)
  • Afslutning i Staldgården


Fejringen af Danmarks befrielse foregår i Staldgården i Kolding.

Kilde: Kolding Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.