BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ernæringsassistent eller tilsvarende kvalifikationer søges til Center for Senhjerneskade, afdeling Sjællandsvej
Brænder du for at lave velsmagende, bæredygtig, ernæringsrigtig mad og specialkost målrettet mennesker med en senhjerneskade? Og er du en teamplayer, der trives med at have ansvar – så er stillingen måske noget for dig?
Hvem er vi?
Center for Senhjerneskade er et højspecialiseret botilbud for voksne mennesker med erhvervet hjerneskade.
Køkkenet er centrets hjerte og tilbereder alle ugens måltider og specialkost til ca. 27 beboere samt brugere af dagcentret. Der serviceres og tilberedes også forplejning til møder og fælles arrangementer.
Køkkenet er bemandet alle dage fra kl. 7.00 til kl. 19.00 - i ydertimer og weekender arbejder man alene.
Opgaverne er blandt andet:
- Planlægning og tilberedning af det varme og kolde køkken samt mellemmåltider
- Oprydning efter måltider og daglig rengøring af køkkenet
- Tilberedelse af diæt- og specialkost
- Dialog med afdelingerne og beboerne
- Bestilling af varer og fokus på optimal udnyttelse af råvarer
- Foretage egenkontrol og dokumentation
- Bidrager til livskvalitet gennem kosten ved at inspirere til nye og ernæringsrigtige retter.
Vi ser at du:
- Har en kostfaglig uddannelse og erfaring fra et driftskøkken
- Har erfaring og/eller interesse for fremstilling af specialkost og måltider i forskellig konsistens
- Er kvalitetsbevidst, idérig og kan inspirere til nye og afvekslende retter og menuer
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar samtidig med at du er dygtig til at samarbejde.
- Er stabil og ansvarsbevidst og drevet af engagement og faglig stolthed
- Kan samarbejde tværfagligt, da ernæring er et vigtigt element i genoptræning og rehabiliteringsforløb
Derudover er det vigtigt, at du som menneske møder beboerne på en god måde når de besøger køkkenet
Vi kan tilbyde:
En organisation i udvikling med gode kolleger, alsidige arbejdsopgaver med plads til initiativ og udvikling samt et velindrettet køkken.
I køkkenet arbejder vi også ud fra Kolding Kommunes vision, selvværd og sammenhæng – i alt hvad du siger og gør. Vi tilbereder måltider til beboerne, der tager udgangspunkt den enkeltes specifikke behov og i samarbejde med centrets øvrige faggrupper. Vi lægger særlig vægt på, at beboernes mad er økologisk, sund og velsmagende.
Ansættelsesvilkår:
32 timer i gennemsnit pr. uge på skiftende arbejdstider i hverdagene imellem kl. 7.00 – 19.00, samt arbejde hver 4. weekend, både lørdag kl. 8.00 -17.00 og søndag fra kl. 8.00 -15.30.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse gerne snarest muligt.
Supplerende oplysninger fås ved henvendelse på hverdage hos afdelingsleder Alma Turkanovic på tlf.nr. 20486617 eller mail altu@kolding.dk.
Du er velkommen til at ringe og aftale en rundvisning.
Læs om Selvværd og Sammenhæng: https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng
Læs om Centeret på: https://www.kolding.dk/borger/handicap/voksne-med-handicap/center-for-senhjerneskade-cfs/oversigt-borger
Kan du se dig selv i stillingen, og har du relevant uddannelse, kurser eller erfaring, så send en ansøgning på nedenstående link.
Praktiske detaljer
Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest d. 23.04.2024
Vi forventer at afholde samtaler løbende og lukker for ansøgninger, når rette person er ansat.
Forud for ansættelsen indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=13c62814)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Center for Senhjerneskade, Afd. Sjællandsvej, Sjællandsvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021669