BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for koordinering, kommunikation og teknisk indsigt på værkstedet i bilbranchen? Og ønsker du at blive del af en arbejdsplads, hvor fokus er på tæt samarbejde? - så er du muligvis vores nye arbejdende Gulvværkfører på varebilsværkstedet i Kolding.
Hos P. Christensen Kolding er vi forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz person-, vare-og lastbiler. Som vores nye arbejdende Gulvværkfører skal du i tæt samarbejde med vores administrative værkførere og det resterende varebilsteam være med til at sikre, at vores kunder altid får en købsoplevelse i særklasse.
Dine primære arbejdsopgaver vil derfor være at sikre en professionel og effektiv drift af værkstedet, hvor du bliver bindeleddet mellem vores administrative værkførere og mekanikerne. Du vil skulle være med til at sikre effektivitet og sparring på værkstedet samt sikre høj medarbejder-tilfredshed. Dertil vil du ligeledes selv indgå i udførelsen af mekaniske opgaver på værkstedet, som forventes at udgøre ca. 50% af din arbejdstid.
Vi har stort fokus på kvalitet, de gode kundeoplevelser og stærkt samarbejde, hvor du vil blive del af et stærkt og tæt team med glade, smilende og samarbejdsvillige kolleger, som alle ser frem til at tage godt imod dig.
Vi søger dig, som
- Er uddannet mekaniker
- Har erfaring med drift af værksted, hvilket er en fordel, men ikke et krav. Alternativt er du klar til din næste udfordring som mekaniker.
- Er struktureret og kan sikre prioritering ift. opgaver, systemer og deadlines
- Er udadvendt, opsøgende og imødekommende i din tilgang til dine kolleger
- Vægter det gode samarbejde højt, hvor du gerne går den ekstra mil for kunden og dine kollegaer
Skal du med på holdet?
Send os din ansøgning hurtigst muligt eller ræk ud til Teknisk Chef Michael Dinesen på telefon 25222922.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges, indtil den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
P. Christensen A/S, Kolding, Trianglen, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022985