Hjælp børn og unge ind i meningsfulde fritidsfællesskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Begejstres du af at gøre en forskel for børn og unge, der ikke af sig selv finder ind i foreningsliv og meningsfulde fritidsfællesskaber? Er du god til at finde løsninger på tværs af områder til gavn for de enkelte børn og unge? Så er det måske dig, vi søger til vores indsats omkring Aktiv Fritid.
 

Aktiv Fritid hører til i Fritids- og Idrætsafdelingen og er en indsats, der bygger bro til meningsfulde fællesskaber. Målgruppen er børn og unge mellem 6 – 18 år.  Du vil fungere som fritidsvejleder, der sammen med andre fagpersoner, guider børn og unge til at få et aktivt fritidsliv samt understøtte foreninger i deres arbejde med at inkludere og fastholde målgruppen i fællesskabet. Du bliver den ene af to dedikerede medarbejdere i indsatsen Aktiv Fritid.

Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller anden videregående uddannelse. Det er et krav, at du har et indgående kendskab til foreningslivet. Jobbet vil give dig en stor variation i arbejdsopgaver, og du vil have gode muligheder for indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og arbejdstidspunkter.

Du bliver bl.a. ansvarlig for at

  • Koordinere indsatsen mellem fagpersoner, familie og fritidstilbud. Du skal være opsøgende og samarbejde med mange forskellige faggrupper, herunder lærere, socialrådgivere, sagsbehandlere, boligsociale medarbejdere, frivillige trænere mm.
  • Yde fritidsvejledning samt vurdere behovet for støtte i den enkelte familie.
  • Have kendskab til foreningslivet og være undersøgende på fritidslivet i Kolding Kommune, samt understøtte foreninger i deres arbejde med børn og unge.
  • Administrative opgaver, herunder økonomi, betaling af kontingenter, oversigter ift. deltagere mm., evaluere og dokumentere Aktiv Fritids arbejde og resultater i forhold til indsatsen. Være ansvarlig for Aktiv Fritids budget i samarbejde med økonomiafdelingen.

Vi forestiller os, at du

  • Har stærke erfaringer med det relationelle arbejde, da det er en grundsten i jobbet samt gå-på-mod og en vis portion tålmodighed.
  • Evner og har erfaringer med det frivillige arbejde.
  • Har lyst til og erfaringer med at arbejde i spændingsfeltet mellem kommune og civilsamfund, det vil være en fordel med stort kendskab til lokale ressourcer og netværk.
  • At du kan tænke i løsninger og udnytte muligheder på tværs af forvaltninger, lovgivningsområder til gavn for børn, familier, foreninger og aktører i civilsamfundet.
  • Har gode kommunikationsevner og kommunikerer enkelt, relevant og forståeligt.
  • Kan opbygge og vedlige netværk, særligt med frivillige.
  • Evner at håndtere flere opgaver samtidig.
  • Har erfaringer med at arbejde i en organisation eller forening, herunder at levere sagsfremstillinger og relevante data til ledelsen.

Vi tilbyder et job med et selvstændigt arbejdsområde og handlefrihed kombineret med stor sparring. Arbejdstiden er fleksibel, men nogle af opgaverne vil naturligt ligge udenfor almindelig arbejdstid.

Du bliver en del af en energisk afdeling med dygtige og engagerede medarbejdere. Du kommer til at indgå i et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Om Kolding Kommune

Kolding Kommune er en visionær, udviklingsparat og økonomisk veldrevet kommune med ca. 94.000 indbyggere. Design og designtænkning er Kolding Kommunes DNA. Visionen "Sammen designer vi livet" gennemsyrer kommunens strategier, tiltag og udviklingsområder og er sammen med tilgangen "Borgerens Centrum" grundstenene i, hvordan vi driver radikal innovation, samskaber kommunen og fremtidens velfærd i en omskiftelig tid.

Hvem er vi?

Fritids og Idrætsafdelingen består af 17 medarbejdere og er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune. En forvaltning med engagerede medarbejdere, der betjener, udvikler og drifter fritids- og idrætsområdet, kommunens sundhedscenter, hjemmehjælp og plejehjem.

I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen arbejder ud fra en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som sætterne rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor skal du også være i stand til at se dig selv indarbejde elementerne fra Selvværd og Sammenhæng naturligt i dine arbejdsgange.

Det drejer sig f.eks. om vores fem leveregler, som står centralt i mødet med borgerne:

  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Gå borgeren i møde
  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Sæt fællesskabet i spil

 

Men allervigtigst skal vi altid se borgerne som hele mennesker og ikke kun være nysgerrige på det, som vedrører vores eget fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og finde løsningen sammen med borgeren. Herefter skal vi så gøre det muligt ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper eller samarbejdspartnere for at få den gode løsning til at lykkes.

Find mere information om levereglerne og en hel masse mere om Selvværd og Sammenhæng på vores hjemmeside www.selvaerdogsammenhaeng.dk

 

Arbejdssted: Fritid og Idræt, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.

Arbejdstid: 37 timer pr. uge.

Ansættelsestidspunkt: 1. april 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 20. februar 2024

Ansættelsessamtaler: afholdes d. 23. februar 2024 evt. anden samtale d. 26. februar 2024.

Løn: I henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Fritids- og idrætschef Morten Hoff tlf. 20 46 92 99 eller Aktiv Fritid konsulent Hanne Flaskager Stentoft tlf. 79 79 68 08



Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".



Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b98343e2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Fritid og Idræt, Ålegården, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998071

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet