Ved KIF Koldings seneste hjemmekamp mod Give Håndboldklub blev der skabt julehygge i Busterbanden med kreative aktiviteter som juleklip og julepyntning. Børnene afleverede en julesok til maskotten Buster, som siden har fyldt den op med lækkerier.
Den fyldte julesok kan afhentes lørdag i Sydbank Arena, hvor Busterbanden byder på mere sjov for børn og familier. Kampen, der starter kl. 15.00, er en oplagt anledning til at opleve den festlige julestemning og høre mere om børneklubben.