Kok/cater til DinnerdeLuxe kantine i Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en madentusiast med stort M og vil du gerne arbejde et sted, hvor du kan nørde madspild, økologi og bæredygtighed? 

Matcher du vores vision: ”DinnerdeLuxe har en vision, der bygger på en passion: At servere madoplevelser ind i hjertet på vores kunder. Derfor skal vi lægge kræfter og ærlighed i alt, hvad vi laver. Vi vil sætte nye standarder indenfor catering. Vi vil tilbyde mad og service i top, så ingen er i tvivl om, hvem vi er, hvor vi er og hvorfor vi er her.”

Elsker du at arbejde som kok, men er du kørt sur i de sene arbejdstider om aftenen og i weekenden?

Du er:
Kok/cater eller lign. med en køkkenfaglig uddannelse og selvfølgelig vild med alt, hvad der handler om mad. Din faglige rygsæk er godt fyldt op, og du er vant til at være kreativ i et køkken og kreere masser af farverige og smagfulde retter. Det er et krav, at du er faglært indenfor et relevant felt, at du har erfaring, at kan arbejde selvstændigt og kan arbejde både i det kolde og varme køkken.


Jobbet:
Jobbet som kok/cater hos DinnerdeLuxes kantine i Kolding er en unik mulighed for dig til at blive en del af et moderne kantinekoncept ved navn Grab’N Go med kantiner rundt om i hele landet. Du vil komme til at indgå i et team af andre madglade medarbejdere. Arbejdstiden ligger i spændet mellem kl. 06 og 16, aften og weekend arrangementer kan forekomme.

Arbejdsopgaver:
I stillingen vil du i høj grad indgå i den daglige produktion af velsmagende mad lavet fra bunden. Jobbet indebærer produktion og servicering i kantinen, og en stor del mødeforplejning, da størstedelen af aktiviteten er mødeforplejning. Hertil kommer forskellige praktiske opgaver i køkkenet/kantinen som opfyldning, kassebetjening og rengøring, eller hvor der ellers er brug for du går til hånde. Det er primært koldt køkken og bagning, men også varmt køkken du skal håndtere. Det er en fordel, at du har erfaring med mødeforplejning.

 

Vi tilbyder:
En spændende stilling på minimum 30 timer med ansvar og gode muligheder for at sætte dit præg på både smag og arbejdsgange.


Spørgsmål?
Kontakt Drift- og Kundechef Brian på job.brian@dinnerdeluxe.dk eller på telefon 25282864.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rigtige kandidat er fundet, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag!

Send ansøgning og CV (meget gerne med referencer) til job.brian@dinnerdeluxe.dk. Skriv ”Kok/Cater til Kolding” i emnefeltet. Hvis du påfører dine referencer, betragter vi det som et samtykke til at måtte kontakte dem.

Grundet GDPR skal du være opmærksom på, at ansøgninger kun kan mailes til ovenstående mailadresse. Oplys kun de nødvendige personoplysninger som dit navn, telefonnummer og mailadresse, så vi kan kontakte dig ved spørgsmål eller tilbud om samtale.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DINNERDELUXE ApS, Egsagervej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet