Kolding bliver for første gang nævnt i de gamle skriftlige kilder i år 1231, men arkæologiske fund går tilbage til omkring den sidste del af 1100-tallet, den såkaldte Valdemarstid, hvorfra en stor del af Danmarks købstæder stammer.
Man antager, at Kolding er opstået engang i den sidste halvdel af 1100-årene på nordsiden af åen. Og ligesom hovedparten af de såkaldte østjyske fjordbyer, så var starten på en bydannelse i Kolding der, hvor en nord-sydgående landevej stødte på en øst-vestgående vandvej i form af å eller fjord.
Man ved ikke præcis, hvornår den første bydannelse sker i Kolding, men sikkert er det, at der er fundet arkæologiske spor tilbage fra slutningen af 1100-årene – det vi kalder Valdemarstid – som er en af de store perioder for danske bygrundlæggelser.
”Det kolde sted” eller ”det kolde vand”
Navnet Kolding betyder ifølge en række stednavnsforskere en sammensætning af ordet ’kold’, mens den sidste stavelse formentligt henviser til åen eller fjorden.
Altså betyder Kolding formentligt noget a la ”det kolde sted” eller ”det kolde vand”.
Første gang, vi ser Kolding nævnt i de skiftlige kilder, er i den såkaldte Kong Valdemars Jordebog fra 1231, der sandsynligvis er en fortegnelse over den danske kongens indtægter af riget. Her figurerer Kolding med en byskat på 80 mark rent sølv, der skulle lægges i kongens kasse.
Kolding som bydannelse udvikler sig op gennem den tidlige og højmiddelalderen til at fylde området fra åen og op til slotssøen i den anden ende af slotsbanken, hvor Koldinghus senere bliver opført.
Koldinghus bliver opført
Vi kender ikke med sikkerhed det ældste Koldinghus, men vi ved, at det blev bygget i år 1268. Men hvordan det helt nøjagtigt har set ud dengang, er dog uvist. Det ældste, der er tilbage af Koldinghus i dag, er nordfløjen, som blev opført af Christoffer af Bayern i 1440’erne.
Grunden til, at man er nogenlunde sikker på det, skyldes, at man i 1700-tallet har beskrevet Koldinghus og fortalt, at der sad to bayerske våbenskjolde på nordfløjen.
Man antager derfor, at det netop var Christoffer af Bayern, der havde bygget den. Hen mod slutningen af 1400-tallet og starten af 1500-tallet blev vestfløjen på Koldinghus tilføjet.
Ved de to sidste sider mod syd og øst har der desuden været en ringmur, hvor der lige ude foran var en vandfyldt voldgrav.
Man mener, at denne grav har været forbundet med voldgraven, der delte Staldgårdsbanken og Gårdbanken og som igen var forlænget med grave, der indrammede Kolding by.
Langs med østsiden ad Slotsgade og oppe i nærheden af Skolegade har der sandsynligvis ligget grave, der gik fra søen og ned til åen, og på den måde var byen inddraget som en slags forborg til selve borgen oppe på slotsbanken.