Kulturskolen Kolding havde i dag besøg af 27 engagerede elever fra 1.A på Kolding Gymnasium, HF og IB School. Dagen bød på en kreativ workshop med fokus på samskabelse under temaet "Én idé - tusind veje".
Eleverne udforskede det visuelle og lydlige omkring temaet "Det knuste hjerte", inspireret af Dan Turells "Dybfrost" og et tekstuddrag fra Klaus Lynggaards "Martin og Victoria". Kulturskolen takker deltagerne for deres engagement og nysgerrighed.