Kan du samle trådene, systematisere og skabe kontinuerligt overblik i en stor klinisk afdeling med både akutte og planlagte patientforløb, så kig med her.
Afdelingsledelsen ved Ortopædkirurgi søger en ledelsessupporter med sundhedsfaglig baggrund til en fuldtidsstilling pr. 1. februar 2025 eller efter aftale. Du skal arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen, der består af chefsygeplejerske og cheflæge, afdelingens vagtplanlægger, uddannelsesansvarlige overlæger og ledende lægesekretær, som du også refererer ledelsesmæssigt til.
Om afdelingen
Ortopædkirurgi er en stor klinisk afdeling med stor ambulant aktivitet, skadestueaktivitet, akutte og planlagte operationer og en stor sengeafdeling. Desuden har vi et veldrevet sekretærteam, som du vil blive en del af. I afdelingen prioriterer vi samarbejde på tværs af afsnit og faggrupper, og vi tror på, at faglig udvikling sker, når vi er nysgerrige på andre og har modet til at dele ud af egne erfaringer og kompetencer.
Afdelingen har samlet 220 medarbejdere. Vi råder over et sengeafsnit med 41 senge. Der udføres ca. 7000 operationer årligt og 34.000 ambulante besøg.
Den daglige drift ledes af afdelingens 5 funktionsledere og 4 ledende overlæger.
Om stillingen
Som ledelsessupporter er din primære opgave at understøtte og assistere afdelingsledelsen, der har en arbejdsdag med megen mødeaktivitet og ad hoc opgaver. Dit arbejde skal bidrage til at afdelingsledelsen kan målrette opmærksomheden på ledelsesopgaven. Vi forventer du kan skabe overblik i administrative opgaver, sikre kontinuitet i aktiviteter og bidrage til målrettet og tydelig kommunikation indenfor og ud af afdelingen.
Dine arbejdsopgaver
- Sekretariatsfunktion for afdelingsledelsen
- Varetagelse af personaleadministration og brugerrettigheder i samarbejde med vagtplanlægger
- Understøtte afdelingsledelsen i varierende administrative opgaver og skabe overblik over kadencen i opgaverne fx løbende økonomi- og forbrugsoverblik samt ledelsestilsyn
- Udarbejdelse af præsentationer og andet skriftligt materiale på både dansk og engelsk
- Dataudtræk og visuel fremstilling
- Opdatere materiale til afdelingsledelsens tavlemøder og videreudvikle formatet
- Koordinering og forberedelse af møder, herunder bestilling og klargøring af forplejning samt oprydning.
- Indkaldelse og dagsorden til møder samt referatskrivning
- Tovholder på behandling og statistik af klager, med booking af dialogmøder.
- Tovholder på materiale til Inter- og Intranet samt afdelingens elektroniske onboardingprogram. Sygehusets kommunikationsafdeling er overordnet ansvarlig for kommunikationen via de omtale medier
- Du har en relevant sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring fra en lignende administrativ stilling
- Du tager selvstændigt initiativ til løbende udvikling af dit arbejdsområde og med udgangspunkt i at understøtte afdelingsledelsen bedst muligt i foranderlige opgaver
- Du har et godt overblik og evner at strukturere og prioritere dine opgaver
- Du kan gøre komplekse opgaver overskuelige og holde retning på målet
- Du kan trække pointer og sammenhænge ud af et sundhedsfagligt møde og skrive et overskueligt og informativt referat
- Du er god til at kommunikere i både skrift og tale
- Du sætter en ære i at lave en god præsentation
- Du får skriftligt materiale til at fremstå professionelt i både skriftlighed og visuelt indtryk
- Du behersker både dansk og engelsk i skrift
- Du er engageret, imødekommende og udviser gensidig respekt og tillid til omgivelserne
- Du evner loyalitet og diskretion
- Vi er engagerede og kompetente kolleger, der til stadighed stræber efter forbedring og udvikling
- Vi sætter samarbejde og trivsel højt i alle led af afdelingen
- Vi har en anerkendende adfærd, hvor dit bidrag bliver betragtet som værdifuldt
- Vi tilbyder et udfordrende og travlt arbejdsmiljø, hvor du er med til at gøre en forskel
- Vi er en afdeling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Kommunikation og skriftlig fremstilling vægtes højt og vi vil med glæde læse din ansøgning på maksimal 2. sider. Ansøgning bilagt oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV og referencer fremsendes elektronisk senest 17. december 2024. Samtaler forventes afholdt torsdag 19. december 2024
Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter indgået overenskomst med relevante fagforening. Stillingen som ledelsessupporter er ikke en lederstilling.
Ønskes yderligere information
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte cheflæge Anders Jordy, tlf. 76362334, chefsygeplejerske Heidi Grejsen, tlf. 76362287 eller ledende lægesekretær Birgitte Juncker Fischer, tlf. 76362346.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158512