Ledende overlæge søges til traumesektor på Kolding Sygehus' ortopædkirurgiske afdeling

dato

Vil du være med til at udvikle og fremtidssikre afdelingen for ortopædkirurgi på Kolding Sygehus.

Vi søger en ledende overlæge til vores traumesektor, som kan bistå afdelingsledelsen med ledelsesopgaven. Som ledende overlæge skal du være med til at sætte fokus på den lægelige ledelsesopgave i fremtiden. Du kommer til at indgå i afdelingens ledergruppe og vil have et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledende overlæger.

Dine ansvarsområder bliver bl.a.

  • Sektorleder for traumesektoren samt tværgående ledelsesopgaver fx i forhold til akutmodtagelse, sengeafsnit, operationsgang, utilsigtede hændelser mm.
  • at sætte organisatorisk retning og struktur
  • at understøtte udvikling af fagområdet traumatologi og af afdelingen
  • at formulere, vedligeholde og udvikle gode procedurer for den daglige opgavevaretagelse i samarbejde med overlæger og funktionsledere internt på SLB og i det tværsektorielle samarbejde.
  • at koordinere opgaver på tværs af SLB
  • at understøtte en lokal forbedringskultur med nytænkning og anvendelse af kompetencer til gavn for det gode patientforløb.
Vi forventer, at du som ledende overlæge løbende dygtiggør dig i organisatorisk ledelse samt vedligeholder og udbygger dine lægefaglige kompetencer, dels via praksis og dels via deltagelse i konferencer og formel videreuddannelse.

Vi tilbyder

  • et spændende arbejdsområde med både ledelsesmæssige og faglige udfordringer
  • stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • gode og gensidigt inspirerende samarbejdsrelationer i et livligt tværfagligt miljø
  • plads til udvikling af interesseområder såvel fagligt som organisatorisk
  • et fantastisk arbejdsmiljø
  • SLB Lederudviklingsprogram for ledende overlæger


Om afdelingen

Afdelingen ligger på Sygehus Lillebælts akutsygehus i Kolding. Vi modtager alle akutte ortopædkirurgiske patienter fra hele Sygehus Lillebælts optageområde. Herudover har vi en stor elektiv aktivitet på hånd-, skulder-, fod-, sår- og amputationskirurgi. Traumesektoren er i afdelingen ansvarlig for den specifikke traumatologiske udredning og behandling og for den brede ortopædkirurgiske akutte behandling i samarbejde med relevant fagområde.

Afdelingen samarbejder med ortopædkirurgisk afdeling i Vejle, angående akutte patienter med knæskader og akutte problemer ifm. hofte- og knæalloplastik.

Desuden har afdelingen et samarbejde med OUH omkring børneortopædi, således at flere gange ugentligt er børneortopædkirurger fra OUH tilstede i afdelingen.

Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med en mange igangværende projekter.

Afdelingen består af ca. 220 medarbejdere heraf 16 overlæger, 13 afdelingslæger og tre 1. reservelæger. Herudover har vi uddannelsessøgende læger i ortopædkirurgi, akutmedicin, plastickirurgi og almen medicin – i alt er vi ca. 65 læger.

Vi råder over et sengeafsnit med 41 senge. Der udføres ca. 7000 operationer årligt og 37.000 ambulante besøg. Skadestuen drives af Akutafdelingen med lægelig bemanding fra Ortopædkirurgi. Her er ca. 33.000 besøg og der modtages ca. 380 multitraumer årligt.



Ansøgningsfrist

Du er velkommen til at kontakte cheflæge Anders Jordy 28903684 eller chefsygeplejerske Heidi Grejsen 24471412 for yderligere oplysninger.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning sendes via nedenstående link senest den søndag den 26. januar 2025.

Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen og skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal skema til lægefaglig bedømmelse af de 7 lægeroller udfyldes og vedhæftes. Følg link: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/laegefaglig-bedommelse-af-overlaeger/bedommelse-af-overlaeger-ved-ansaettelse

Der afholdes ansættelsessamtaler med deltagelse af den lægelige direktør den 29. januar 2025.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/49fb3007-76ed-412c-ae98-8b2f94659042

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet