Eller - Det landsdækkende firma følger ikke bare den grønne linje, hele deres koncept er faktisk bygget op omkring den.
40-årige Jacob Wassermann og 38-årige Karsten Scherer opfylder danskernes køkkendrømme og puster nyt liv i triste badeværelser.
Makkerparret repræsenterer OK Køkkenrenovering i Midt- og Sydjylland Nord, hvis fundament er bygget på bevare de brugbare grundelementer i køkken og bad, fordi nye låger, greb eller en flot, ny vask kan opfylde dine drømme langt billigere, hurtigere og nemmere.
Med baggrund som henholdsvis uddannet orgelbygger og udlært snedker, har Jacob og Karsten mange strenge at spille på i fællesskab.
Jacob og Karsten driver virksomheden Træidé ApS i Kruså. Herfra udgår al aktivitet for OK Køkkenrenovering i deres distrikt.
”Det kan nemt føre til en arbejdsuge på 70-80 timer, hvis vi skal tilse en kunde i en by som Horsens,” fortæller Jacob.
”Men når man er passioneret omkring sit arbejde, føles det ikke som noget problem at arbejde mange timer.”
Hænderne skruet rigtigt på
De to indehavere er fagfolk helt ud i fingerspidserne.
På trods af deres vidt forskellige baggrunde fokuserer de på én ting: Deres håndværk skal være i orden, og alle opgaver skal afleveres i den højeste kvalitet.
Med sin orgelbygger-baggrund, arbejdede Jacob nogle år i Østrig, hvorfra hans sans for akkuratesse og millimeternøjagtighed stammer.
Herefter arbejdede han for orgelbyggeriet Marcussen & Søn i Aabenraa, inden han åbnede selvstændigt møbelsnedkeri i Kruså.
Undervejs mødte han Karsten, der arbejdede som snedker hos Dansk Hårdttræ Savværk (DHS), der varetager specialopgaver i form af plankeborde, terrassebelægninger, parketgulve med videre.
Her var Karsten værkfører i syv år. Deres bekendtskab udviklede sig til et venskab, og i dag driver de, med stor succes, Træidé ApS sammen.
OK Køkkenrenovering kommer ind i billedet
”Samarbejdet med OK Køkkenrenovering startede med, at jeg var freelance-montør for dem i Sønderjylland”, fortæller Jacob.
”I august 2019 overtog vi forhandlerrettighederne i Tyskland, hvor vi varetager Schleswig-Holstein og Hamburg distrikterne. En dag ringede kædechefen for OK og spurgte os, om ikke vi kunne tænke os også at overtage Distrikt 7 i Danmark. Og resten er historie,” smiler Jacob.
I april 2021 overtog Jacob og Karsten således Distrikt 7 med udgangspunkt i Kolding. I starten både solgte og monterede de selv de projekter, de fik solgt, men det tog snart overhånd.
Ved overtagelsen af distriktet var de blevet stillet i udsigt, at der ville være cirka fem nye henvendelser om ugen.
”Men det skulle snart vise sig, at vi var oppe på fem om dagen,” siger Jacob.
Opgavernes stigende omfang førte til, at Jacob og Karsten for tre måneder siden måtte ansætte to fuldtids montører.
”Vi udvælger vores montører med stor omhu,” siger Jacob.
”For de skal kunne levere lige netop den høje kvalitet ved aflevering af et projekt, som vi vil være kendt for. Vi kræver ikke arbejdet udført hurtigt, vi kræver det udført ordentligt.”
OK Køkkenrenovering realiserer dine drømme om nyt køkken, bad, bryggers eller garderobe hurtigt og billigt ved kun at udskifte de dele, som er nedslidte eller utidssvarende – det kan være udskiftning af låger, skuffer og bordplade.
”Det bliver mere og mere almindeligt, at man renoverer sit køkken eller badeværelse frem for at udskifte det hele,” fastslår Jacob.
”For det første er der naturligvis penge at spare ved at få de eksisterende elementer frisket op, for det andet bliver det også langsomt mere og mere almindeligt at genbruge det bestående af hensyn til miljøet.”
Det er en livsstil for Jacob at være selvstændig, selvom der som oftest er lange arbejdsdage.
”Allerede som fire-årig drømte jeg om at få mit eget snedkeri, så det må siges, at min drøm er gået i opfyldelse. Jeg elsker kundekontakten, friheden og at hver ny dag er en ny oplevelse.”
Jacob har fire børn i alderen 10 til 18 år, som bor skiftevis hos ham og deres mor i Flensburg hver anden uge.
Når ferier og anden fritid ellers tillader det, elsker han at tilbringe tiden sammen med dem i naturen, for eksempel kanoture i Tyskland eller skiferier i Norge.
I det hele taget henter Jacob sin energi til de travle og lange arbejdsdage i naturen.
De mange muligheder for renovering af dit køkken, bad eller garderobe finder du lige her på deres hjemmeside.