Om lidt er det for sent: Aflevér dine våben, mens du har muligheden

dato

Du har stadig mulighed for at aflevere dine ulovlige våben til politiet. Ring til 1-1-4, hvis du ønsker at aflevere eksplosiver såsom håndgranater.

Det er ved at være sidste chance, hvis du ligger inde med ulovlige våben eller ammunition, som du gerne vil indlevere til politiet under frit lejde. For når kalenderen siger december, er frit lejde-aktionen forbi.

 

”Som vi siger hos politiet, så er ethvert våben afleveret til politiet lig med et våben mindre ude i samfundet. Derfor opfordrer vi de sidste borgere til at indlevere deres våben, mens det stadig kan gøres anonymt og straffrit,” siger politiinspektør hos Sydøstjyllands Politi Michael Weiss.

 

Status på frit lejde i Sydøstjyllands politikreds

Sydøstjyllands Politi havde mandag den 25. november modtaget 1.642 effekter på politistationerne i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding.

 

Antallet af indleverede effekter fordeler sig således:

 

 

Korte våben (pistoler, revolvere mm.)

Lange våben (geværer, rifler mm.)

Samlet antal effekter indleveret

Horsens

60

219

564

Vejle

18

115

351

Grindsted

2

68

207

Fredericia

26

134

306

Kolding

16

111

214

Sydøstjyllands Politi

122

647

1.642

 

Det er stadig muligt at aflevere sine ulovlige våben til Sydøstjyllands Politi i resten af november. Du kan finde en oversigt med åbningstider og indleveringssteder her: https://politi.dk/lov-og-information/frit-lejde

 

Særligt om eksplosiver

Sydøstjyllands Politi gør opmærksom på, at selvom man kan aflevere alle former for våben under frit lejde, så bedes man kontakte politiet på telefon 1-1-4, når det omhandler sprængstoffer som håndgranater og lignende.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi