BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Organist/kirkemusiker til Eltang-Sdr. Vilstrup (Kolding) sognes kirker søges (genopslag)
Kunne du tænke dig en spændende musikerstilling med rig mulighed for udvikling, så er stillingen som organist/kirkemusiker ved Eltang og Sdr. Vilstrup kirker ledig til besættelse pr. 1. april 2024 eller snarest muligt.
Stillingen er på 18 timer pr. uge.
Menighedsrådet ønsker at udvikle musik- og kulturlivet i og omkring kirken, blandt andet gennem samarbejde med andre sogne. Vi håber, at du vil være med på rejsen. Der er allerede etableret et godt samarbejde med skolen, hvor interesserede børn kan mødes om korsang både i skolen og i kirkehuset/kirken, som vi gerne vil arbejde videre med.
Vi søger en organist/kirkemusiker, der:
Er initiativrig og har lyst til udvikling, både i fællesskab og ved selvstændigt arbejde
Har lyst til korledelse og arbejde med børnekor
Vil deltage i planlægningen af aktiviteterne i kirkerne
Har en fleksibel indstilling til arbejdet – både opgavemæssigt og tidsmæssigt
Er imødekommende, engageret og god til at samarbejde
Vi forventer, at du:
Er musisk uddannet eller har erfaring med at spille orgel
Kan ledsage os i musikken ved gudstjenester og kirkelige handlinger
Kan akkompagnere til diverse arrangementer, fx fællessangsaftener
Vi tilbyder:
En stilling med plads til at tænke kreativt
En god og attraktiv arbejdsplads med en høj grad af medarbejderindflydelse
Alsidighed i opgavesættet og høj grad af selvtilrettelæggelse af arbejdet
Et menighedsråd og en personalegruppe, der vægter det gode samarbejde højt
En menighed, der glæder sig til at møde dig
Eltang-Sdr. Vilstrup kirker ligger lige uden for Kolding i naturskønne omgivelser. I Eltang Kirke er der et Andersen og Bruun-orgel med 12 stemmer. I Sdr. Vilstrup er der et orgel med 9 stemmer, også fra Andersen og Bruun. Begge orgler har 2 manualer. Du bliver en del af et fællesskab med en præst, en graver, en gravermedhjælper samt en kirkesanger og selvfølgelig menighedsrådet
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Lisbeth Fønsskov Jensen på telefonnummer 24824208 eller formand Kim Lorenzen på telefonnummer 23338864 / mail: 7930fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Eltang-Sdr. Vilstrup Sognes Menighedsråd, Eltangvej 106, 6000 Kolding, mrk. ”Ansøgning organist” eller på mail til 7930fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 11. marts 2024.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i kirkehuset og kirken ved Eltang Kirke i uge 12.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Tidligere indgivne ansøgninger fra ansøgere, der opfylder ansættelsesbetingelserne, vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker ved Eltang-Sdr. Vilstrup Sognes Menighedsråd, beliggende Eltangvej 106, 6000 Kolding.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Kolding Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. Aktuelt er der lavet aftale om at indgå samarbejde med Nørre Bjert Sogns Menighedsråd.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 296.266,00 kr. – 433.004,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 303.863,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 985,32 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ACskalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649,00 kr. – 402.903,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.542,53 kr. – 66.074,23 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 32.341,60 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (18-18 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Eltang-Sønder Vilstrup Præsteembede v/Eltang-Sønder Vilstrup sognes Menighedsråd, Hulskovvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998626