Pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i udviklende børnehus i Kolding

dato

Børnehuset Mariekjær søger en pædagogmedhjælper i barselsvikariat 37 timer til afd. Brændkjærgård

 

Vi søger en medarbejder, der engagerer sig i det pædagogiske arbejde med børn. Du vil, som pædagogmedhjælper hos os, få tilbudt muligheder til at udvikle på din faglige tilgang til det pædagogiske arbejde, i et motiverende samspil med pædagogerne.

 

Ansøgningsfrist 27.1.2025

 

Ansættelse 17.3.2025 eller snarest derefter.

 

Børnehuset Mariekjær

Børnehuset Mariekjær er en alsidig institution i konstant udvikling, med tre matrikler. Gæstehuset Mariekjær i lokaler på Brændkjærskolen. Afd. Brændkjærgård med 3 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe og 1 specialgruppe på Frederik 7.s vej.

Afd. Mariesminde med 4 børnehavegrupper på Mariesmindevej.

 

 

Vores faglige tilgang

Børnehusets pædagogiske fokus er anerkendelse og inklusion. Vi er i en spændende proces omkring læringsmiljøer, og anvender metoden KIDS udarbejdet af Charlotte Ringsmose. Vi er optaget af at skabe læringsmiljøer, der styrker børnenes dannelse gennem udviklende leg. Vi anvender data til refleksion over nævnte fokusområder, ligesom vidensdeling alle medarbejdere imellem er et væsentligt bidrag ind i det pædagogiske arbejde.  Vi er målrettede i at styrke børnenes personlige og sociale kompetencer med pædagogiske værktøjer tilrettelagt i udeliv, kreativitet og motorik.

Vi har fokus på overgangene i barnets liv – fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Den fantastiske mangfoldighed vi møder hos vores børn og deres familier kræver en særlig bevidsthed omkring den pædagogiske faglighed med respekt og forståelse for forskellige kulturer og værdiers ressourcer.

 

Vores værdier

Anerkendelse – Kreativitet – Fællesskab – Udfordring.

 

Vi lykkes sammen, når børnene går hjem med mudder på tøjet og stjerner i øjnene, efter en skøn dag i et berigende samvær med venner og voksne.

 

Pædagogiske kvalifikationer

Vores nye kollega bidrager med en ansvarsbevidsthed og forståelse for både det nære på stuen, på afdeling Mariesminde, og for hele Børnehuset Mariekjær. Du kommer med et overblik og evner for struktur, der gør at du er på forkant, og kan bidrage i samarbejdet med planlægningen af pædagogiske aktiviteter. Du bestrider en god balance med hensyn til planlægning og spontanitet. Planer er gode, men du tør også fange en ide, vejret eller en stemning og føre den ud i praksis for at følge børnenes ideer.

Du kommer med en imødekommende og anerkendende tilgang til både børn og deres forældrene, for sammen med forældrene at skabe et tillidsfuldt samarbejde omkring barnet. Vi arbejder fokuseret med at skabe god udvikling i hele familien.  

 

Vi tilbyder et robust arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar for et godt og trygt samarbejde. Du får faglig

udvikling med udgangspunkt i Kolding Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn, GROW (Tea T. Sørensen) og KIDS (Charlotte Ringsmose).

 

Vi afholder introduktionsmøde for nyansatte, og du vil få en startpakke med de væsentligste informationer og fagligt materiale.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstid er i tidsrummet 6.30 – 16.50/fredag 16.00. Aften- og weekendarrangementer forekommer. Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

 

 

Nærmere oplysninger

 

Nærmere oplysninger

Børnehuset Mariekjær (aula.dk)

 

Fælles Børne – og ungesyn Fælles børn- og ungesyn (kolding.dk)

Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Daginstitutionsleder Helle M. Sørensen på mobil 21 30 36 19 / mail hems@kolding.dk

Souschef Katrine H. Wittenkamp på mobil 29 27 13 93 / mail katwi@kolding.dk

Afdelingsleder Max Worsøe på mobil 20 18 44 96 / mail makr@kolding.dk

 

 

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg". 

Ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelsesbevis, fyldestgørende CV og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af dig.

 

Ansøgningsfrist d.

 

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f6742080)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Børnehaven Mariekjær - afd. Brændkjærgård, Frederik d., 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2b12588d-3b4f-4424-8cc7-5c9509fce1a7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet