Så vi alle igang både spillere og forældre

dato

Nyheden er fra KIF Håndbold

Håndboldsæsonen er i gang, og der er i den seneste tid spillet træningskampe, både på udebane, men så sandelig også på hjemmebane. Det er fantastisk at opleve "livet" i hallerne, hvor der nu dagligt trænes håndbold, på livet løs. Vi glæder os alle til sæsonen og de forestående turneringer.  

Der er kommet nye spillere til, Velkommen til jer. Vi håber at I er taget godt imod på jeres respektive hold. Hvis I har spørgsmål eller andet, kan I altid henvende jer til jeres træner/e eller de ansvarlige ministre for jeres hold.   

I weekenden afholdes der kvalifikations runder for en stor del af klubbens hold. Vi ønsker alle vore deltagende hold held og lykke i kampene, der afvikles. Også her I KIF bakker vi op om DHF´s 10 bud om Fairplay, samt forældre bud, så derfor; Husk at pakke "taskerne" med den gode KIF ånd, og en god portion Fairplay. Vi vil gerne opfordre jer til at tage en masse billeder og dele dem med jeres kammerater på holdsport. Både før, efter og under kampene. Deler I på de sociale medier, så smid gerne et #kifhaandbold med på jeres opdatering.  

Rigtig god weekend.

 

De 10 spiller bud.  

- Spil Fair

- Værdier

- Respekt

- Kend dit spil

- Fortæl den gode historie

- Vind, men accepter nederlaget

- Vær ambassadør

- Ærligt spil

- Hjælp hinanden

- Brug bolden

 

De 10 forældre bud:  

- Mød op til træning og kamp – dit barn ønsker det.

- Pres ikke dit barn med høje ambitioner og forventninger.

- Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen - ikke bare dit eget barn.

- Respekter trænerens brug af spillerne - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.

- Se på dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser.

- Giv opfordringer til dit barn om at deltage - pres ikke.

- Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.

- Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.

- Vis respekt for arbejdet i foreningen - tag initiativ til årlige forældremøder, hvor man kan afklare ambitioner og holdninger.

- Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i fælleskabet.

 

Kilde: KIF Håndbold