Vi søger en socialrådgiver til F-ACT team 3 (psykose) i Lokalpsykiatri Kolding fra 1. februar år 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale.
I F-ACT team 3 varetager vi pleje og behandling af patienter med psykoselidelser, herunder patienter i OPUS-forløb. Det sociale aspekt, netværket, samarbejdet med socialpsykiatri, jobcenter og kommune spiller en stor rolle for behandlingen – derfor har vi brug for dig!
Hvem er vi?
Lokalpsykiatri Kolding er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle. Målgruppen er udredning og behandling af voksne med psykiatriske lidelser. Arbejdstiden ligger inden for kl. 7.30-15.30 (kl. 17.00 torsdage), og der er mulighed for medindflydelse på egne arbejdstider herunder hverdagsfri. Der er fri weekender og helligdage.
Lokalpsykiatri Kolding har fem teams, der er sub-specialiserede:
- F-ACT team 1 (almenpsykiatrisk team)
- F-ACT team 2 (almenpsykiatrisk team)
- F-ACT team 3 (psykoseteam)
- Team for personlighedsforstyrrelse og et
- Udredningsteamet.
Du vil blive primærbehandler for en række patienter samt mulighed for deltagelse i gruppeforløb. Behandlingen foregår både i patientens eget miljø og i Lokalpsykiatri Kolding.
Fra år 2024 skal patienter med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik behandles i regionerne. Derfor må du meget gerne have erfaring med, eller interesse for, rusmiddelbehandling.
Dine opgaver
- Du bliver primærbehandler for patienter, hvor du skal opbygge tillidsfulde relationer til patienter og deres pårørende og varetage de støttende terapeutiske ambulante samtaler
- Du skal motivere og støtte patienter i relevante tiltag i den ambulante behandling med afsæt i den enkelte patients mål og ønsker i tæt samarbejde med det tværfaglige team
- Ansvarlig for samtaler og rådgivning til pårørende, herunder børn
- Afklare, beskrive og formidle patientens sociale situation og behov og handle på problemstillinger i forhold til forsørgelse, beskæftigelse, bolig, familieforhold mv.
- Du understøtter sammenhængende tværsektorielle overgange, herunder samarbejde med primærsektor og andre eksterne aktører.
- Du deltager i daglige tavlemøder, ugentlige teamkonferencer og netværksmøder. Hjælp til afdelingens øvrige teams kan komme på tale.
- Du skal bidrage til at udvikle teamet og afdelingen i form af personalemøder og forbedringstavler
- Du skal vurdere behovet for ekstra interventioner og underretning til sociale myndigheder
- Ansvarlig for at holde sig lov- og praksismæssig opdateret samt at viderebringe dette i personalegruppen
- Du er uddannet socialrådgiver, og har minimum 2 års erfaring
- Du har erfaring i det psykiatriske speciale, med rusmiddelsbehandling og/eller det kommunale område
- Du må gerne være uddannet i kognitiv terapi eller anden relevant terapeutisk uddannelse
- Du skal trives med at arbejde selvstændigt såvel som teamorienteret
- Du skal være nysgerrig og må gerne have sans for forbedrende tiltag
- Du skal bidrage til at understøtte vores positive arbejdsmiljø
- Du må meget gerne have kendskab til EPJ
- Det er en fordel hvis du har kørekort
Du vil blive en del af et team med erfarne kollegaer, hvor vi har et godt kendskab til hinanden. Vi har plads til smil, grin og gode sociale aktiviteter. Vi prioriterer at spise frokost sammen.
I vores stærke kollegiale arbejdsmiljø, hjælper og støtter vi hinanden. Vi har bl.a. fokus på det gode samarbejde, ved at være ordentlige i det, som vi siger og gør. Dette giver en flad struktur i afdelingen, hvor alle kan komme til orde. Vi har ligeledes fokus på trivsel, og arbejder systematisk med trivsel ved interne personalemøder for at forebygge høje følelsesmæssige krav. Bl.a. vægter vi det tværfaglige samarbejde højt, og tilbyder sparring med kollegaer samt fast supervision.
Alt dette har medført ros for vores arbejdsmiljø til seneste ekstern audit i september, hvilket vi er ret stolte af.
Vi har stort fokus på høj faglighed. bl.a. i form af efteruddannelse, kurser og intern undervisning. Kognitiv uddannelse og uddannelse i rusmiddelbehandling prioriteres højt i den kommende tid.
Vi er kreative sammen og tør nysgerrigt at gå andre veje sammen, til fordel for vores patienter.
Vi har øje for kvalitet i afdelingen, da vi arbejder ud fra forbedringsmodellen for at gennemføre og lede forbedringer til fordel for vores patienter.
Vi anerkender at uanset erfaringsgrundlag, skal du lære nyt i vores afdeling. Du vil derfor få en individuel introduktionsplan som tager udgangspunkt i dine behov, og du vil blive tilknyttet en mentor.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller ønsker du en rundvisning er du meget velkommen forbi til en kop kaffe.
Du kan kontakte oversygeplejerske Miriam Sigurdsson på tlf. 5141 9311 eller sende en e-mail: Miriam.Sigurdsson@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lokalpsykiatrien i Kolding, Nørregade, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155390