BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vi oplever øget borgertilgang til vores område, opnormerer vi med en fast stilling.
Sygeplejen S2 er en del af Sygeplejen i Kolding Kommune, hvor vi dækker den sydlige del af kommunen. Vi består af ca. 50 sygeplejersker, som er opdelt i 4 geografiske teams, som samarbejder tæt med vores kolleger i hjemmehjælpen.
I vores afdeling spænder vi bredt: vi er nogle som er nye i faget, nogle som har været i afdelingen i over 25 år og så kommer vi alle fra forskellige specialer, hvilket giver muligheder for faglig sparring med hinanden.
Vi er en afdeling med udekørende funktion, hvor der er høj faglighed og selvstændighed i udførelse af opgaverne. Da sygeplejen i Kolding Kommune som udgangspunkt foregår i klinik, har vi også 3 sygeplejeklinikker, som varetager alle sygeplejefaglige opgaver.
Vi vægter vores trivsel højt, både for den enkelte og for afdelingen som helhed. Ledelsen ser og møder dig og du vil opleve stor fleksibilitet i din vagtplan. Blandt andet kan vi fremhæve at du får mulighed for 3 ugers sammenhængende sommerferie, lav vagtbelastning samt weekendvagt kun hver 4. uge.
Vi arbejder målrettet med det, der er vigtigt for borgeren ud fra vores vision: Selvværd og Sammenhæng. Det betyder, at du i din kommunikation er lyttende, stiller spørgsmål før du giver svar, og at den sygepleje du planlægger og udfører altid sker i samspil med den konkrete borger og pårørende.
Hos os får du en afvekslende hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dine kompetencer i spil hver dag.
Vi er modige og nye ideer prøves af: TOBS som struktureret tværfaglig dokumentation, daglige TOBS-tavle møder i de enkelte hjemmehjælpsgrupper, sårtriangerinsmøder, dosispakket medicin i et tæt samarbejde med apotekerne, fleksibel vagtplanlægning og andre idéer, som du kan være med til at udforme og implementere.
Vores hverdag fyldes med mangfoldige og komplekse sygeplejeopgaver, vi koordinerer indsatsen i meget forskellige komplekse borgerforløb, vi er selvvisiterende, vi arbejder tæt sammen med Hjemmehjælpen i det enkelte hjem og har en høj frekvens af delegerede opgaver til SSA.
Da overgang fra sygehus til eget hjem i stigende grad er mere komplekst, oplæres vi løbende i nye kliniske sygeplejeopgaver og vi har faglig understøttelse af vores kollegaer, som har specialefunktioner i S3.
Som ny kollega vil du få en god introduktion, da vi gerne vil investere i dig, så du føler dig klædt på til opgaven. Du tilknyttes ligeledes 2 mentorer som også vil være dine kommende kollegaer i dit team. Efter introduktion vil du være ansvarlig for borgere i et afgrænset geografisk område men samtidig også være en del af et mindre team.
Du vil få en leder, som er nærværende og synlig i hverdagen og hvor døren altid er åben. Endvidere en leder, som vil tage aktiv del i dit introduktionsforløb med hyppig opfølgning, faglig sparring og supervision.
For at høre mere om stillingen og hvem vi er, er du velkommen til at kontakte:
Sygeplejefaglig leder S2 Helle Eskelund Jepsen på 2058 5643 eller på mail: hesj@kolding.dk
eller TR Louise Høgsgaard på 23415653
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Arbejdstid: 35 - 37 timer (kan aftales)
Tiltrædelse: 1. juni 2024
Weekendvagt hver 4 uge og 6-8 vagter på en 12 ugers grundplan. Som sygeplejerske hos os arbejder du enten dag/aften eller dag/nat.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 15 april 2024
Ansættelsessamtaler: mandag d. 23. april 2024.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a8dfab80)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Sygeplejen S2, Ålegården, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016931