To strategiske udviklingskonsulenter til Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune søger to strategiske og innovative udviklingskonsulenter til at styrke og indgå i forvaltningens udviklingsarbejde, og særligt i det visionære arbejde om realiseringen af vores strategi; Selvværd og Sammenhæng.

I Kolding Kommune går vi nye veje, når vi arbejder ud fra Borgernes Centrum. I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen kalder vi det "Selvværd og Sammenhæng". Det handler både om den måde, vi møder mennesker, der har brug for vores hjælp og støtte, og måden hvorpå vi samarbejder med det enkelt menneske om at finde den gode løsning for lige præcis ham eller hende, hvordan vi bruger vores faglighed, og hvilke leveregler der kendertegner vores prioriteringer og opgaveløsninger. Men også hvordan vi understøtter Kolding Fritids- og Idrætsliv, og hjælper endnu flere mennesker til et aktivt liv i foreningslivets mange fællesskaber. Det er et tværgående kulturarbejde, der rækker ud over de enkelte projekter.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen står på levereglerne:                 

  • Tal et sprog alle mennesker forstår.
  • Alt inden for din radar er dit ansvar.
  • Det er borgernes plan/aftale.
  • Sæt fællesskabet i spil.
  • Gå borgeren i møde.

(læs mere på www.selvværdogsammenhæng.dk)

 

Vi leder efter de perfekte match, der

  • brænder for at få strategier til at virke i virkeligheden, og har forståelse for, hvordan udvikling. og projekter må tilpasses driftens vilkår for at være levedygtige på sigt.
  • forstår konsulentens rolle som den, der understøtter, hvor behovet er størst, og sikrer den røde tråd mellem strategi og praksis.
  • nysgerrigt er optaget af vores vision. Brænder for, at Selvværd og Sammenhæng fortsat slår rødder, vokser og blomstrer alle de steder, hvor forvaltningens medarbejdere møder borgerne.
  • arbejder selvstændigt og er en dygtig formidler.
  • kan arbejde med designtilgang og understøtte designprocesser
  • insisterer på at fastholde borgerperspektivet.
  • er i stand til at oversætte komplekse situationer og opgaver til konkrete handlingsplaner.
  • har glimt i øjnene, er gode til at skabe relationer, og er åbne, nysgerrige og imødekommende.
  • kan omsætte viden og erfaring fra drift til en bred strategisk og organisatorisk forståelse, da jobbet også indebærer direktør- og chefunderstøttelse.
  • kan dokumentere erfaring med at tænke/sikre sammenhænge gennem alle organisationens lag.
  • evner overblikket til at kombinere det operationelle med det strategiske, og naturligt være tillidsskabende i samarbejdet på alle niveauer.

 

Profil A

  • ubesværet og med høj energi kan facilitere processer med ledere, medarbejdere og politikere.
  • er en dygtig projektleder, der evner at udfordre kultur og vaner, holder fast i projektet fra start til slut, og ved hvornår projektet slutter og driften tager over.
  • kan facilitere og gennemføre tilfredshedsundersøgelser.
  • har eventuelt en ledelsesmæssig baggrund, og eventuelt erfaring fra vores driftsområder.
  • en antropologisk baggrund og dokumenterede resultater med udvikling og implementering på et eller flere af vore driftsområder. Alternativt har du en uddannelsesmæssig baggrund inden for velfærdsuddannelser, suppleret med en master, kandidat eller diplomuddannelse.

 

Profil B

  • har erfaring med evaluering og effektvurdering, og kan hjælpe med at formulere skarpe faglige målsætninger, og kombinere data med den borgeroplevede værdi i forvaltningens projekter og opgaver.
  • har overblik over forvaltningens strategiske projektportefølje og projekter i driften.
  • kan bidrage i chefgruppens drøftelser om netværksorganisering i forvaltningen og i Kolding Kommune.
  • kan bidrage i chefgruppens strategiske drøftelser af en ny måde at synliggøre og udvikle systematisk kompetenceudvikling i forvaltningen.

 

Om os
Forvaltningen består af ca. 1.700 medarbejdere, en chefgruppe på 7 personer, samt en ledergruppe, der består af ledere og konsulenter tæt på det strategiske arbejde i forvaltningen; i alt ca. 65 personer.
Forvaltningen har ansvaret for tre politikområder; seniorområdet, sundhedsområdet og fritidsområdet.

I bliver en del af et dynamisk udviklingsmiljø tæt på Chefgruppen, og I kommer til at arbejde på tværs af hele forvaltningen. Jeres base vil være på Ålegården i Kolding midtby, hvor I bliver en del af et kollegialt fællesskab med andre konsulenter, herunder designere, jurist og dagsordensskrivere. I refererer til direktøren, og arbejder både strategisk og operationelt med en integreret tilgang til udviklingsarbejdet.

 

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er berammet til 30-37 timer pr. uge.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Arbejdssted: Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

 

Praktiske oplysninger om ansætningsprocessen
Ansøgningsfrist er den 1. april 2024
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.
Kandidater der bliver indkaldt til samtale får besked senest den 8. april 2024
Første samtalerunder den 11. april 2024 og den 16. april 2024.
Eventuelt anden samtale den 24. april 2024.

 

Mere information om stillingen
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Senior-, sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund; anlup@kolding.dk – telefon: 2925 1940



Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5bfc73a7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltning SSF, Ålegården, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008090

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet