Business Kolding inviterer til netværk i Søndergade

dato

Torsdag den 12. marts afholder Foreningen Business Kolding årets første BusinessBar i Søndergade, hvor mere end 50 deltagere allerede har tilmeldt sig. Arrangementet er åbent for medlemsvirksomheder, som opfordres til at tage en gæst med og opleve netværkets potentiale.

Deltagerne kan se frem til at besøge Stepping Stone, en prisvindende ølbar, Den Hvide Hest, en restaurant med fokus på dansk gastronomi, og Sjölin, en herretøjsbutik med specialdesignede jakkesæt.