Mandag markerede starten på et nyt skoleår på Munkensdam Gymnasium, hvor skolens tutorer iført røde trøjer og rektor Per bød de nye elever velkommen i kantinen. Med anekdoter og en 'lær-hinanden-at-kende-high-five' blev dagen skudt i gang med godt humør.
Efter introduktioner og undervisning i klasserne blev dagen afrundet med det traditionelle lagkageløb. Her dystede klasserne i aktiviteter som tovtrækning og stafet for at vinde ingredienser til deres lagkager. Det var en dag fyldt med glæde og sammenhold på tværs af årgangene.