Kolding Kommune - Centralforvaltningen - Strategisk Vækst: Strategisk udbud og Indkøb i Kolding Kommune søger ny kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdssted: Centralforvaltningen, Strategisk udbud og indkøb - en del af Strategisk Vækst

Ansættelsestidspunkt: 1. november 2023 eller tidligere

Arbejdstid: 37 timer/uge

Kan du se dig selv varetage en vigtig servicefunktion i en central indkøbsafdeling med mange forskelligartede arbejdsfunktioner og kan du bidrage med et stort servicegen, godt humør og fagligt engagement?

Om jobbet

Vi søger en kollega, der kan:

  • Følge op på og vedligeholde kommunens mange indkøbsaftaler.
  • Forestå controllingopgaver som priskontroller, aftaleopfølgning, gebyrkontroller, statistikopgaver m.m.
  • Medvirke i implementeringen og optimeringen i brugen af vores nye indkøbssystem Tellis.
  • Være medvirkende til at drifte og vedligeholde Tellis, således at de decentrale brugere hjælpes og guides ved konkrete indkøb.
  • Indgå mindre indkøbsaftaler med leverandører.
  • Yde support til vores mange indkøbere omkring indkøbsaftaler generelt.
  • Have fokus på at reducere omkostninger og optimere indkøbsmønstre på tværs af indkøbsaftalerne.
  • Diverse ad hoc opgaver.

Kvalifikationer:

Vi søger en udadvendt kollega, som både kan arbejde selvstændigt og være en del af et team med mangeartede opgaver. Du har en åben og positiv tilgang til en hverdag med skiftende arbejdsopgaver og har et stort servicegen så du, både på telefon og via mail, kan hjælpe vores decentrale indkøbere med indkøbsrelaterede spørgsmål eller udfordringer. Du kan håndtere at have gang i mange opgaver på en gang.

Du er god til tal og Excel samt har interesse for indkøbsområdet. Derudover er du struktureret og nysgerrig og kan lide at få noget fra hånden.   

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du kunne have en HA, finansøkonom, administrationsbachelor eller er uddannet kontorassistent. Du må gerne være nyuddannet. Vi forventer ikke, at du fra start kan løse alle opgaver men en forudsætning for at lykkes i jobbet er din nysgerrighed og din evne til at lære.

Hvem er vi?:

Udbud og Indkøbsteamet består af 7 medarbejdere. Teamet har forskellige opgaver men hjælper hinanden på tværs med fokus på læring, forbedringer og optimeringer. Vi er en arbejdsplads med højt fagligt niveau, men har en afslappet omgangstone. Samarbejde og sparring på tværs i teamet vægtes højt.

Løn

Lønnen vil blive fastsat efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgers kvalifikationer.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Afdelingsleder Ina Hviid på telefon 7979 2293 eller team koordinator Camilla Schulz Michelsen

Ansøgning til: send ansøgning via "send ansøgning"-knappen.

 

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c0d2938a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Centralforvaltningen - Strategisk Vækst, Akseltorv, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c0d2938a&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894067

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet