Seest Boldklubs stolthed, Nanna Mieth, vendte forleden hjem fra Special Olympic Games i Malmø med en bronzemedalje om halsen.
Nanna, som spiller på Seest Boldklubs Parasport-hold, deltog sammen med det danske kvindelandshold i hårde opgør mod bl.a. Sverige, Litauen og Schweiz, hvilket førte til en plads i semifinalen.
Trods en flot indsats blev holdet besejret 1-3 af Frankrig, der siden gik videre til finalen. Danmark sikrede dog en velfortjent bronze, og Nanna hyldes nu af sin klub for hendes imponerende præstation.
Kilde: Seest Boldklub