Koldings nye borgmester, Jakob Ville, i tæt samarbejde med Foreningen Business Kolding, står bag et åbent stormøde for byens erhvervsliv. Mødet afholdes tirsdag den 17. februar fra kl. 15 til 17:30, og der er stadig tid til at sikre sig en plads.
Erhvervsfolk inviteres til dialog og samarbejde, hvor de får mulighed for at udfordre hinanden og sammen sætte kursen for et stærkere Kolding. Over 350 deltagere har allerede tilmeldt sig, og tilmeldingen lukker den 1. februar. Interesserede kan tilmelde sig via Business Koldings hjemmeside.