Seest Boldklub var i dag vært for en inspirerende oplevelse for de unge deltagere i årets fodboldskole. Sammen med F&E Fodboldskole delte de anlæg med ingen ringere end U17 Ungdomslandsholdene.
Efter træning tog U17-holdene sig tid til at engagere sig med de unge, der fik mulighed for at få autografer, tage billeder og stille spørgsmål til de professionelle spillere. Der blev også plads til lidt boldspil, som de unge sent vil glemme.
U17-landsholdet fortsætter deres træning i Seest Idrætspark denne uge, inden de møder Sverige i en kamp den 6. august i Billund. Seest Boldklub sender en stor tak til landsholdet og held og lykke med den kommende kamp.