BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arbejdssted: Centervej 27, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer pr. uge.
Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2024 eller efter aftale
Der er tale om en 2-årig projektstilling med mulighed for forlængelse
Vi opnormerer med en arbejdstidsplanlægger i Center for Botilbud, og søger derfor en dygtig og lærevillig kollega til vores team. Vi er en administration der understøtter 2 fagcentre på handicapområdet, og du vil skulle indgå i et team med to erfarne arbejdstidsplanlægger.
Arbejdstidsplanlæggerne i vores team samarbejder på tværs, og derudover er der et tæt og godt samarbejde med afdelingsledere og de medarbejdere, som der skal planlægges arbejdstider for.
Samarbejdet og trivslen i afdelingen er både god og en prioritet, og vi er et team der løfter i flok og hjælper hinanden. Vi forventer derfor, at du vil indgå i dette teamsamarbejde, og vi glæder os til at kunne sætte dine faglige kompetencer i spil i den fælles opgaveløsning. Der er rig mulighed for faglig udvikling, ligesom der vil være oplæring efter behov.
Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, og vi stiller krav til at du er detaljeorienteret, kan overholde deadlines og har en høj datadisciplin. Det er afgørende for vores opgaveløsning, at vi udfører den så den understøtter både medarbejdere og ledere i organisationen, og du skal derfor kunne følge en opgave til dørs, også selvom løsningen ikke ligger lige for.
Vi søger en arbejdstidsplanlægger med relevant uddannelse og erfaring med vagtplanlægning gerne fra lignende område. Du skal trives med både driftsarbejde og forskellige opgavetyper. Det er afgørende for at kunne lykkes og trives i stillingen, at du befinder dig godt i en alsidig hverdag, hvor du også vil skulle træde til på akutte opgaver, som skal løses nu og her.
Da administrationen og arbejdstidsplanlægerne dækker flere matrikler vil din arbejdsplads blive hybrid, og du vil skulle veksle mellem at arbejde på Centervej og Rytterskolevej i Kolding.
Vi tilbyder blandt andet følgende arbejdsopgaver, som varetages i samarbejde med kollegaer:
- Arbejdstidsplanlægning
- Udarbejdelse af lønaftaler
- Udarbejdelse af barselsaftaler
- Håndtering af ansættelser og fratrædelser
- Administrative ad hoc-opgaver
Vi ser gerne at du:
- Er dygtig til IT-systemer og villig til at lære nye systemer at kende
- Har erfaring med Optima, men det er ikke et krav
- Har erfaring med eller ønsker at få erfaring med arbejdstidsplanlægning
- Har erfaring med eller interesse for overenskomsterne og arbejdstidsregler for området
- Er systematisk og driftsorienteret
- Stiller spørgsmål, der fremmer udvikling
- Er struktureret og målrettet, men fleksibel ift. akutte opgaver
- Er kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
Hvad tilbyder vi:
- Oplæring, som tilpasses dine kompetencer og behov
- Sparring fra erfarne kollegaer der også gerne lærer af dig
- Tæt samarbejde med kollegaer og ledelsen
- Mulighed for at sætte dit præg på arbejdsopgaverne
- Adgang til gratis fysioterapi
- Du får adgang til massageordning (mod mindre betaling på 100 kr. per gang)
- Vi har fokus på et bæredygtigt arbejdsliv med fleksible arbejdstider, høj grad af selvtilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde
Om Center for Botilbud
Vi understøtter beboere i Kolding Kommunes Bo- og Støttetilbud for Handicappede.
Fagcenteret er organiseret med en centerleder, 6 afdelingsledere, 8 tværgående administrative medarbejdere, 6 tværgående konsulenter, 2 servicemedarbejdere og ca. 150 social- og sundhedsfaglige medarbejdere.
Ledelsestilgangen er præget af åbenhed, ordentlighed og er tillidsbaseret, og der er en høj grad af indflydelse i det daglige arbejde. Vi arbejder med en anerkendende og samarbejdende dialog og forventer, at alle tager ansvar for, at opgaven løses med høj kvalitet og effektivitet.
Selvværd og Sammenhæng – vores tilgang
Vi er nysgerrige på borgerens liv, ønsker og drømme, og støtter borgeren i at tage ansvar i voksenlivet. Med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng går vi borgerne i møde med tilgangen:
- Stil spørgsmål før du giver svar
- Skab mening sammen med borgeren
- Gør det muligt
Derudover har vi fem leveregler, som er vores pejlemærker for mødet med borgerne:
- Gå borgeren i møde
- Sæt fællesskabet i spil
- Det er borgerens plan/aftale
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Tal et sprog, som alle mennesker forstår
Du kan læse mere om forvaltningens vision Selvværd & Sammenhæng.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen bliver fastsat efter principper for lokal løndannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer. Der indhentes straffeattest.
Stillingen er en 2-årig projektstilling med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse pr 1.10.24 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer, men lad os evt. tale om, hvad der passer dig.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Er der spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Anne-Mette Kjær (ikke i ugerne 27-29) på tlf 24754012 eller mail ankja@kolding.dk
Eller afdelingsleder Ida Larsen (ikke i ugerne 30-32) på tlf. 21471916 eller mail idala@kolding.dk
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist er den 18. august 2024
Ansættelsessamtaler: Vi indkalder kandidater til samtale den 19. august 2024. Samtaler forventes afholdt den 22. august 2024 i tidsrummet 8.30-15.00
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=76080934)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Centervej - Center for botilbud, Centervej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094832